Månedsarkiv: oktober 2014

Kontrol

Skriv et svar

Nu marcherer trolden igen, skriver Magnus Malm et sted – og han fortsætter: Kontrollen!

Måske beskriver han på den lidt underfundige måde i virkeligheden en af de største stressfaktorer i vore liv: kampen for kontrol!

Vi vil så gerne have kontrol, og vi opfører os som om, vi kan få det.
Vi planlægger, organiserer og arbejder –  og tænker, vi skal bare lige have styr på det.
Når vi så igen og igen erfarer, at det alligevel ikke sikrer os, kommer forvirringen og usikkerheden.

For hvad kan vi egentligt få styr på, når det kommer til stykket?
Helbredet? –  familien? –  naturen?  – ulykker?  –  arbejdet? –  økonomien? – andres reaktioner? –
os selv? – døden? – livet?

Jesus ved godt, at det forholder sig sådan, og han siger det gang på gang til os i sit ord.
Siger vi skal se virkeligheden og vor egen situation i øjnene.
Siger vi skal have tillid og betro Ham vore liv på alle områder: fysisk, psykisk, materielt, åndeligt.

Det betyder ikke, vi skal være uansvarlige og ligeglade.
Vi skal leve vore menneskeliv med alle dets opgaver og udfordringer så klogt og fornuftigt, som vi kan – som gode forvaltere.
Men vi skal ikke falde i den illusion, at tingene dermed er i vores magt.

Gud har skabt os og givet os livet.
Han er skaberen, og vi er det skabte.
Det klogeste, vi kan gøre, er derfor at have tillid til Ham,  – og give vort liv tilbage i Guds hænder i erkendelse af, at det er Ham, der har al magt.

Og intet, som Gud har taget ansvar for, er nogensinde ude af kontrol 😉

Stol på Herren af hele dit hjerte, følg ikke kun dine egne tanker.
Søg Guds vilje i alt, hvad du gør, så vil han lade livet lykkes for dig.
Ordsp. kap.3 v. 5-6

 

Rangorden

Skriv et svar

Jeg læste engang en fin lille tegneserie, der handler om tre personer: Fakta, Tro og Følelse.
De er ude at gå og skal undervejs krydse en flod via en træstamme som bro.

Da de kommer til broen, går det hele fint, for Fakta går forrest og viser vej.
Midt ude på den gyngende bro vender Tro sig imidlertid om for at se, hvordan Følelse har det.

Følelse står og ryster af skræk og tør slet ikke røre sig.
Idet Tro vender sig om mod Følelse, træder Tro forkert og er lige ved at styrte i floden.
Heldigvis kommer Fakta omgående og redder Tro op igen.

Resten af vejen finder Tro det klogest at lade Fakta gå forrest, og Tro vælger at holde Fakta fast i hånden, mens Følelse må følge efter til sidst.

Guds ord og hans løfter til os, er vores Fakta.
Når vi glemmer at lade troen holde sit fokus på Fakta, kommer vi ofte ud på gyngende grund.
Vore følelser svinger nemt op og ned afhængig af omstændigheder, dagsform m.v.

Troen står midt imellem Fakta og Følelse, og vi må gang på gang vælge hvilken vej, vi vil se.
Følelse forsvinder ikke, fordi vi ser på Fakta, men Fakta forsvinder heller ikke, fordi vi kigger på Følelse.
Troens situation er imidlertid helt forskellig  –  afhængig af hvem af de to, vi beslutter os for at rette fokus imod.

Jesus oplevede det, da han blev fristet i ørkenen.
Ordene: “Hvis nu” – samt magt og sult, fristede ham til at miste fokus.
Men Jesus holdt fast på Fakta med ordene:
Der står skrevet…!

Dit ord, Herre, står ved magt til evig tid, det er fast forankret i Himlen.
Salme 119 v.89

Sindsro

Skriv et svar

“Hvis du bliver nødt til at overveje kommende begivenheder, så sørg for en ting:
Dvæl ikke i fremtiden!
For bekymringer skyder op som paddehatte, når du strejfer om der!”

Denne klare udmelding læste jeg for nyligt.
Og ja paddehatte har det med at kunne være giftige og livsødelæggende – også når de dukker op som bekymringer.

Fremtiden er nok et af de steder, vi strejfer allermest om i tankerne.
Hvis det da ikke er i fortiden!
Men uanset hvad giver det ikke ro at strejfe om – hverken i fortid eller nutid!

Fortiden er forbi, der kan vi ikke ændre noget mere – og fremtiden er ikke kommet endnu, så der kan vi heller ikke agere.
Vi har faktisk kun “nuet”, hvor vi kan leve og handle.
Det har været en kendsgerning – men nok også udfordring til mennesker gennem alle tider.

Der findes en gammel bøn, hvis 4 første linjer er udbredt verden over.
Den er kendt som Sindsrobønnen, og dens oprindelse går sandsynligvis mange hundrede år tilbage:

Gud giv mig sindsro til
at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen.

Der findes imidlertid en fortsættelse til denne bøn blandt andre videreført af teologen Niebuhr:

Så jeg lever en dag ad gangen,
nyder et øjeblik ad gangen
og tager imod de svære tider, som er vejen til fred.

Så jeg, som Jesus gjorde, tager den syndige verden, som den er,
ikke som jeg vil have den til at være.

Så jeg stoler på, at Han vil bringe alle ting i orden,
hvis jeg overgiver mig til Hans vilje.

Så jeg kan være rimeligt lykkelig i dette liv
og uendeligt lykkelig med Ham i det næste liv i al evighed.

Hvis altså uro og ængstelse ikke kan ændre noget, hvorfor så i det hele taget gøre sig bekymringer?
Luk. kap. 12 v. 26

Et menneske

Skriv et svar

En af mine yndlingshistorier fra bibelen er fortællingen om Elias.
Han udfordrer hele Baals profetskare på Karmels bjerg i en kamp om, hvem der er den sande og levende Gud.
Han påkalder Herrens kraft, så det drivvåde alter tændes i brand, og hele folket vender tilbage til tro på Gud.

Men få timer efter erfarer han, at dronningen stræber ham efter livet, og han mister fuldstændig modet. Han flygter ud i ørkenen, hvor han kun ønsker at dø.
Herren tager sig af ham gennem en engel og sørger for mad, hvile og ny kraft til Elias.

Hvordan kan Elias på få timer gå fra at være en mægtig kriger for Herren med stærke åndelige oplevelser til at blive fuldstændig udmattet og miste alt håb?

Der er nok ikke mange af os, der kommer til at erfare så store trosoplevelser som Elias.
Men jeg tror, at mange af os oplever både sejre og nederlag – styrker og svagheder såvel i vores daglige liv som i vores åndelige liv.

Nogle gange kan det være svært at forstå  – og svært at rumme begge dele.
Det er så dejligt at være på toppen, og det kan gøre så ondt, når kræfterne og overskuddet er væk.

Jesus elsker os og han ved, at det er sådan, vore liv er.
Derfor ønsker han også at være helt tæt ved os – altid!
Både når vi har overskud, og når livet er svært.
Han er vor styrke, og han vil dag for dag give os kræfter og hjælp til vore liv.

Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der ærer ham. Han forstår, hvor skrøbelige vi er, han ved, at vi kun er som støv.
Salme 103 v 13-14.

Guds kraft

Skriv et svar

Paulus advarer i brevet til Timoteus os mod en forkyndelse, der nok har skin af gudsfrygt, men som fornægter Guds kraft.
Jeg synes, det er en meget tankevækkende advarsel – også i forhold til vor egen tro og gudsopfattelse.

For hvad er det egentligt, vi tror på?

Bliver Gud og bibelens ord kun en trøst til os om noget fremtidigt – et håb efter døden?
Eller ser vi dem blot som en smuk etiklære om livet med hinanden og vores fællesskab?

Vælger vi udelukkende at tro på opstandelsen som en myte, der fortæller noget om muligheden for en ny begyndelse i dette jordiske liv?

Må vi af hensyn til vores sunde fornuft afvise udsagn om engle, helbredelser og jomfrufødsel?

Har vi hørt så meget om tvivlsomme TV–prædikanter, pengefokusering, sekter og herlighedsteologi, at vi af fare for misbrug slet ikke tør bruge?

Gud er en skabende, aktiv, handlende og nærværende Gud.
Intet er umuligt for ham.
Bibelen åbenbarer ham og fortæller, at han griber ind – overalt hvor han vil i menneskers personlige liv og i hele skaberværket.

Han er Herre over alt – over alle naturlove, alle fysiske love, alle psykiske love og alle åndelige love, for han har selv skabt dem.

Jesus siger, at han er som Faderen, og at han til evig tid er den samme.
Da Jesus forlod sin synlighed på jorden, sendte han sin egen ånd til at bo i vore hjerter: Helligånden, der virker med sin udrustning til profeti, tro, helbredelse, kundskabsord, tungetale, opmuntring m.v.

Gud presser os aldrig til at få mere fra ham, men han har så meget, han gerne vil give os – hvis vi tør begynde at bruge det.

Guds rige består jo ikke i ord, men i kraft.
1. Kor. kap.4 v. 20

 

Uendeligt

Skriv et svar

En fortælling fra Vestjylland beretter om en gammel fisker, der lå for døden.
Hans lille barnebarn spurgte, om han ikke var ked af at skulle dø.
Nej, svarede bedstefaderen, men jeg er ked af ikke at skulle se Vesterhavet mere.

Omgående forlod den lille drengen sengen – og kom lidt senere løbende tilbage med en kop vand i hånden.
Se bedstefar, råbte han, jeg har hentet Vesterhavet til dig.

Gud er ud over alle vore grænser.
Vi kan ikke se ham. Vi kan ikke begribe ham, og her på jorden kommer vi aldrig til at kunne rumme ham.
Først i evigheden vil vi fuldt ud se Ham.

Guds kærlighed. Guds herlighed. Guds nåde, Guds magt.
Uendeligt, evigt …
Noget vi med vore mentale begrænsninger umuligt kan fatte.

Og dog lader Han os ane Ham:
Universet, der konstant udvider sig, vidner om en mægtig skabende kraft.
Naturen med dens ufattelige orden, vidner om en mangfoldig skaber, der elsker liv og farver.
Menneskeskabningen vidner om en Far, der giver sit barn frihed og mulighed for udfoldelse.
Jesus vidner om en kærlighed så stor, at han lod sig selv menneskeliggøre og dø.

Vi kan ikke favne Vesterhavet, men lad os finde større og større kopper!

Jeg beder også om, at I må blive fast forankret i hans kærlighed, så I sammen med alle de kristne kan forstå, hvor stor og dyb den i virkeligheden er.
Jeg beder om, at I virkelig må kunne forstå Kristi kærlighed, der overgår menneskelig fatteevne, så I fuldt ud kan opleve alt det, Gud har til jer.
Ef. kap.3 v.17-19

Tænk

Skriv et svar

TÆNK
“Det bliver aldrig anderledes!”
“Jeg slår ikke til!”
“De andre gider mig alligevel ikke!”

På et tidspunkt blev jeg bedt om at overveje, hvad min næste tanke ville blive.
Det interessante var ikke, hvad tanken blev, men den stilhed i bevidstheden, der opstod, mens jeg ventede.

En stilhed, der viste mig, at mit “jeg” ikke var mine tanker –  men noget mere.
Noget der aktivt kunne iagttage og dermed distancere sig fra  – “mine” tanker.

Vi kan let blive fanget af vores tanker, hvis vi tror, at vi er vores tanker.
Tankerne kommer og går  – som skyer der driver forbi.
Vi styrer dem ikke og kan ikke forhindre dem i at komme eller tvinge dem væk.

Men vi kan vælge, hvad vi vil gøre ved dem!
Vi kan øve os i at undersøge dem – i rummelighed og forståelse – men med en distance.
Netop fordi de kun er besøgende og ikke behøver at blive fastboende i vore sind.

Hvis vi ukritisk accepterer tankerne, tager vi dem til os.
Så knytter vi os til dem, fordi vi tror, de er en del af os selv.
På den måde kommer de til at dominere os  – og så bliver de sande for os.

Bibelen lærer os, at vi ikke skal lade os dominere af vores tanker.
Vi må acceptere, at de kommer, men vi må undersøge dem og sætte dem i forhold til Guds ord.

Er de destruktive og nedbrydende i vore liv og i vore relationer til andre – er de ikke udtryk for Guds sandhed om os.
Da må vi øve os i at lade dem passere og ikke dyrke dem ved at give dem energi og opmærksomhed.

Vi må i stedet bede Jesus om hjælp til aktivt at tænke Guds gode tanker for vore liv – og lade dem få mere og mere rum i vores indre:
“Det nytter!”
“Jeg er værdifuld!”
“Jeg hører til!”

Pas på dine tanker og motiver, for det er dem, der former dit liv.
Ordspr. kap.4 v.23