Månedsarkiv: april 2015

Godt nyt

Skriv et svar

Han var tilbage i Nazaret.
Der var helt stille, mens han talte i synagogen.
De havde hørt om ham og hans undere.
De havde set, hvordan han greb ind i menneskers liv med helbredelse og fornyet håb.

Men hvem var han?
Det var jo bare Josefs søn – naboens dreng!
Ikke??

Han stoppede op midt i læsningen af Esajas profeti, som de kendte så godt.
Læste ikke færdig – stoppede lige før sætningen om “Guds hævndag”.

Han fortalte dem, at det var ham, det handlede om.
At han var sendt af Gud til Jorden.
Ikke med en hævndag fra Herren –  men med et nådeår.
Med frelse og liv.
Med godt nyt, syn til blinde, frihed for undertrykte, lægedom til syge…

De blev rasende og ville dræbe ham.

De troede ham ikke.
Kunne de ikke?
Ville de ikke?
Turde de ikke?

De afviste ham, hånede ham, drev ham væk.
Jesus var bedrøvet, da han sagde, at han ikke kunne hjælpe dem.                                                 Sine egne!

De stolede ikke på ham  –  og han kunne ingen undergerninger udføre.
Uden deres tillid kunne han ikke gribe ind i deres liv med sin livsforvandlende proces.
Han behøvede deres tro.
Deres tilladelse!
Deres invitation!

Som en person, der står på taget af et brændende hus – og ikke tør springe ned i armene på dem, der vil gribe ham.
Som det svigtede menneske, der ikke mere vil åbne sig for andre.
Som den dødsyge patient, der nægter at tage medicinen.

Når vi læser teksten og hører Jesus tale – er det os, der er tilhørere.
Til de gode nyheder om vores liv.
Hvad gør vi?
Hvem siger vi, han er?

Kan vi tro?
Vil vi tro?
Tør vi tro?

Ikke bare som et værdigrundlag eller en livsholdning.
Ikke som et ideal – eller et mål at stræbe efter.
Men som en virkelighed.
Helt uafhængig af vore egne følelser og manglende evne til at begribe og forstå.

Den tidligere ateist og senere Narniaforfatter J.C. Lewis nåede på et tidspunkt i sit liv til følgende konklusion:
Personen Jesus kan aldrig tolkes som en stor morallærer eller et fint etisk menneske.
Med det han sagde om sig selv, er der kun to muligheder:
Enten er han rablende gal – eller også må han tale sandt og være Guds søn!

En virkelig usynlig virkelighed.
Gud selv som en nærværende sandhed – lige nu og her midt i mit liv.
En levende person, der vil være med os i alt  –  i alle detaljer af vore liv både åndeligt, fysisk og mentalt.

Hvis vi altså tør tro det.
Hvis vi har tillid til ham – og giver ham lov.

Christen Kold sagde engang:
Vi bekender vor tro  på Gud – og tæller vores penge!
Vi tror på Jesus – og stirrer på vores synd!
Vi tror på Helligånden – og vejer vore kræfter!

Taleren fra Nazaret tilbyder os Godt Nyt 🙂
Ikke i teorien – men i praksis!

Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde
for at sætte undertrykte i frihed,
for at udråbe et nådeår fra Herren.

Lukas kap. 4 v. 18-19

 

Hyldest til sofaen

Skriv et svar

Mobiltelefonen tjekkes – igen! Computeren og fjernsynet kører.
Sociale medier, beskeder, opdateringer, News.
Mails og intrasystemer kan læses og besvares alle steder og på alle tider af døgnet.
Arbejde og fritid er smeltet sammen.

”Det går bare ikke”, sagde en psykolog.
Vores kognitive systemer i hjernen er ikke skabt til at kunne modtage og takle så store strømme af konstante uafbrudte informationer.
Det brænder simpelthen sammen for os.
Med andre ord vil flere og flere opleve stress, depression og udbrændthed.”

Den svenske præst og forfatter Tomas Sjødin er enig.
Han beskriver i bogen ”Det sker, når du hviler”, hvordan mennesket er skabt med behov for en hvile, som vi ikke let kan finde i det moderne samfund.
Både fysisk hvile med “benene op på sofaen” – og mental hvile, hvor tiden fyldes med lystbetingede aktiviteter og afslappende fællesskaber.
Det er blevet prestigefyldt at have travlt – og vi overser mere og mere vores helt grundlæggende behov for hvile.

Sjødin har fundet inspiration i jødernes gamle sabbatshvile – altså tanken om at hvile en dag om ugen.
Ikke som et lovkrav, men som en beskyttelse af den menneskelige organisme.
Han mener, at når Gud hvilede på den syvende dag, var det ikke, fordi Gud var træt.
Men fordi Gud vil lære os, at hvilen er en Gudsgiven ordning, der er nødvendig for et sundt menneskeliv.
Skabelsens højdepunkt den syvende dag var hvilen – en gave til mennesket.

Et tidspunkt hvor ”alt var godt”.
Hvor vi for en stund ikke mere behøver at skabe, arbejde og ordne al ting – men kan nyde livet som det er her og nu.
Jødernes måde at forstå sabbatten på kan være en inspiration for os.
De trykker fx ikke på ”en knap” – for trykker de på en, er der hundrede andre, de kan trykke på. Selv i deres bønneliturgi hviler de: på sabbatten beder man således ikke om noget – der er ikke engang syndsbekendelse.
Det er godt, som det er!

Sjødins familie har de seneste år forsøgt at leve med en ugentligt hviledag.
En dag hvor de ikke arbejder, gør rent, ordner have, vasker, handler osv.
Ikke som en pligt – men som et frit valg.

De lader også skærmene få ro.
Og så hviler de både fysisk og mentalt med aktiviteter de nyder, lækkert mad, fællesskab med familie og venner osv.
De oplevede i begyndelsen, at ”fjenderne” mod at kunne hvile på denne måde bl.a. var rastløshed og bekymringer.
Fjender, som de senere har erfaret, kun overvindes med –  hvile!

”At hvile er at give slip.
At hvile er for en tid at tillade sig at miste kontrollen og give slip og lade livet komme til sig.
At hvile er at lade sig omdanne.
Det, der sker, når man hviler, sker ikke, hvis man undlader at hvile.”

Hviledagen er for Sjødin ikke dagen, hvor man samler op og puster ud efter alle de andre dage.
“Men den dag hvor alle de andre dage skal tæmmes, beriges og give mening.
Arbejde er godt, men hvilen er en velsignelse.”

At re-kreere betyder egentligt gen-skabelse.
At blive genopbygget.

“Det hebræiske ord for hvile er Menuah.
Dette kan oversættes med ro, klarhed, fred og hvile.
Ord der beskriver den dybeste form for frugtbar helende stilhed.
Stedet hvor vi kan åbne os for at deltage i den kraftfulde proces, hvor skaberværket fornyer sig selv.”

Sabbatten blev til for menneskets skyld…
Markus kap. 2 v. 27

 

Lykke

Skriv et svar

Livet handler slet ikke om “feeling good, looking good or having the goods”, siger den amerikanske præst og forfatter Rick Warren i en tale.
Det handler i stedet om “being good and doing good”!

Anledningen var en snak om, hvordan livet har formet sig, efter hans bog Det målrettede Liv er blevet en verdensomspændende succes.
Pengene bogstaveligt talt vælter ind, og verdensberømmelsen er en realitet.
En situation der meget sandsynligt kunne betyde store ændringer i et menneskeliv.

Men ikke for Warren.
Pengene bliver givet væk, huset og bilen beholdes – og livsstilen bevares.
Hvorfor?
Fordi han af hjertet mener, at lykke ikke findes i penge, øget forbrug eller nydelse.
Tværtimod!

Helt den samme tilgang til lykke, har den engelske abbed Christopher Jamison.
Han og hans kloster blev berømt, da BBC optog serien “40 dage i kloster”.
5 moderne engelske mænd deltog i et eksperiment, hvor de flyttede ind i klostret og fulgte dagsrytmerne med bøn, stilhed og arbejde.

Det blev meget livsforvandlende for dem – og gav dem en hel ny erfaring og forståelse af,  hvad sand lykke egentligt er.
Flygtige nydelser, travlhed, selvpromovering, forbrug, sociale medier og andre former for  “larm”, der fyldte livet hos dem før, blev i løbet af disse 40 dage skiftet ud med stilhed, indre fred, oplevelse af mening – og af Gud!

Klosteret bygger sin livsvisdom på erfaringer, de såkaldte ørkenfædre – og mødre gjorde sig i de første århundrede efter Kristus, hvor mænd og kvinder søgte ud i ørkenen for at finde livets mening – og Gud.

De oplevede hurtigt en vældig modstand mod denne fred fra deres egne tankemønstre.
En modstand som var en fælles erfaring for dem alle.
De navngav denne modstand som “de 8 tanker”, der bekæmpede den indre frihed – og dermed lykken og freden i det menneskelige sind.

De første tre er relateret til det kropslige: frådseri, begær og grådighed.
De næste tre er tanker i hjerte og sind : vrede, nedtrykthed og acedia, der bedst forklares som åndelig ligegyldighed.
De sidste to er sjælens udfordringer: forfængelighed og hovmod.

Alle mennesker bindes så let af disse tanker på forskellig måde, og det har som konsekvens, at vi nemt kommer til at  leve i tomhed, indre stress, ufrihed og mørke.

Jamison beskriver i sin bog ” at finde lykken vej”  de 8 nedbrydende tanker – men også 8 modsætninger kaldet dyder – vi kan bruge som trædesten, for at bevæge os hen imod større indre frihed – og dermed større lykke.

I kroppen er det: mådehold, trofast kærlighed og gavmildhed.
I hjerte og sind: mildhed, glæde og åndelig bevidsthed.
Og i sjælen: storsind og ydmyghed.

Jo mere vi søger Gud – og stilheden i vores indre i hans nærhed, jo mere vil de 8 tanker mindske deres magt over os – og de 8 dyder vil kunne frigøre os mere og mere.

Lykke er ifølge Jamison ikke bare “at have det godt” – men “at kende det gode og gøre det gode”.
Being good – doing good!

Som mennesker kan vi vælge, at det er den vej, vi gerne vil.
Men vi kan og skal ikke udleve det i egen kraft.
Vi må have dem som vores mål og bede Gud om at virke dem i os –  med hans kraft og hans hjælp.

Han vil redde mig fra mine angribere, selv om der er mange, der kæmper imod mig.
Salme 55, vers 19