For når tilværelsen ses som værende foruden given intention,
reduceres menneskelivet til en tilfældighed,
og det er ikke uden grund, at mange teenagere,
der har gået i selvmordstanker, angiver meningsløshed som årsag.
De er opdraget til kun at tro på sig selv og egen præstation,
og der foregår i denne epoke et katastrofalt svigt af vores børn.
Ikke mindst som barn indser man, hvordan sjælen skal næres af noget,
mennesket ikke selv kan frembringe,
og alligevel sendes man ud i verden som endnu en religiøs analfabet uden et åndeligt sprog.
Således skriver Sørine Godfredsen fornyligt i en blog om den religiøse analfabetisme, der ifølge hende dominerer vores samfund. Se blog
Vi har brug for mening!
Moderne psykologi angiver det at have en mening med sit liv og i sit liv som meget afgørende for at få et liv i mental balance og trivsel.
Bibelen fortæller os, at der er en meget dyb mening med vores liv – med netop den enkeltes liv!
Nemlig at Skaberen har villet mig!
For mange mennesker har dette faktum så åbnet for at andet vigtigt spørgsmål:
Når Gud har villet mig – er der så et helt specielt kald, Gud ønsker jeg skal varetage?
Er der en speciel opgave, jeg skal løse?
Hvad er det i så fald for en opgave?
Hvordan kan jeg løse den – og bogstaveligt talt “opfylde meningen med mig”?
Når vi tænker sådan, bliver det pludselig nærliggende at fokusere på egne præstationer og vores talenter – eller mangel på samme!
Og vi fanges let i tankebygninger, der fjerner vores fokus på Jesus – og i stedet begynder vi at gå i egen kraft – i et forsøg på at løse “vores opgave”.
Den svenske prædikant Magnus Malm fortæller i sin bog ”Vejviser”, hvordan han blev fanget i dette mønster – og bare arbejdede mere og mere “for at opfylde sit kald”.
Han endte imidlertid med slet intet at kunne gøre, efter at udbrændthed og depression kørte ham helt ned.
Og i den situation erfarede han, at det eneste kald han i virkeligheden havde fået
var at komme til Gud.
At blive hans barn er formålet med vore liv.
Det er vores kald!
Hvad Jesus derefter gør med os, er helt og holdent hans ansvar.
Han kan udruste og sende os til opgaver og personer, hvor vi kan være til glæde og velsignelse. Men det er altid i hans kraft og i hans ledelse, det må ske.
Og det er Ham der har ansvaret, uanset hvordan det går!
Jesus ønsker ikke, vi skal blive udmattede og udbrændte i vores ”tjeneste” for ham.
Han ønsker, at vi som hans børn dag for dag må komme til ham og give os selv i hans hånd.
I den stilling kan vi ledes af ham og modtage den kraft og udrustning, vi har brug for.
Og stole på, at det er ham, der har overblikket og styringen.
Det er meningen og kaldet! 🙂
Kom til mig,
alle I, som er trætte og tynget ned af byrder –
og jeg vil give jer hvile.
Mat. kap.11 v.28