Månedsarkiv: marts 2017

Den rigtige stol

En lille 8-årig dreng kom ind på skolens kontor.
Han var meget ked af det – og stod et øjeblik og puttede sig ind til den voksne.
Så pegede han mod en lænestol i hjørnet og sagde:
Skal vi ikke sætte os over og snakke i “Jeg har det ikke så godt- stolen”!

I hans erfaring var “Jeg har det ikke så godt – stolen”,
der man satte sig, når hele verden gik imod en,
og man bare trængte til trøst 🙂

Når vi beder til Gud, kan vi også opfatte situationen,
som en “Jeg har det ikke så godt – stol”,
hvor vi kan sidde sammen med vor himmelske Far en lille stund.
Her kan vi fortælle ham om alt det, der trykker og bekymrer os.
Vores frygt og tvivl  – og vore ønsker og kampe.
Det er godt – og Gud siger, at vi frimodigt skal komme til ham med alt.

Men set fra Guds perspektiv sidder vi slet ikke i en
“Jeg har det ikke så godt – stol”.
Der sidder vi i stedet med ham i en “Alt er bragt i orden -stol”.

Bibelen er fuld af Guds løfter til os – løfter om hjælp og nærvær i enhver situation.
Løfter om at alt er ordnet, alt er betalt, alt er sonet, alt er tilgivet,
når vi omvender os i tro til Jesus.

Derek Prince gennemgår i bogen Købt med blod – Din aftale med Gud,
hvad der ifølge bibelen egentligt skete på korset,
da Jesus gav sit liv for os.

Der er tale om ni udvekslinger forstået på den måde,
at Jesus tilbyder at “bytte liv” med os –
så han tager alt det onde, mens vi kan få del i al det gode.

De ni udvekslinger er kort fortalt:
(Her blot med en enkel bibelhenvisning)

1) Jesus blev straffet, for at vi kunne få tilgivelse (Ef. 1,7)
2) Jesus blev såret, for at vi kunne blive helbredt (Matt. 8, 17)
3) Jesus blev gjort til synd, for at vi kunne få retfærdiggørelse (2. Kor. 5,21)
4) Jesus døde vores død, for at vi må leve hans liv (Rom. 6, 23)
5) Jesus blev gjort til en forbandelse, for at vi kunne få velsignelse (Ap. G. 10,38)
6) Jesus udholdt fattigdom, for at vi kunne få overflod (Joh.10,10)
7) Jesus bar vores skam, for at vi kunne få del i hans herlighed (Heb. 12,2)
8) Jesus udholdt forkastelse, for at vi kunne få Guds anerkendelse (Esajas. 53,3-6)
9) I Jesus døde det gamle menneske – for at det nye menneske kan leve i os (Rom. 6, 6-14)

Nogle af disse udvekslinger kan være kendte for os – andre mere fremmede.
Vore omstændigheder og livserfaringer kan synes så fjernt fra
disse løfter – og rigtigt er det, at først i evigheden vil vi se dem foldet helt ud.

Men bibelen råber alligevel til os på alle sider,
at Guds frelse og kærlige planer med os står fast.

Så vi opmuntres til på vores livsrejse  – uanset omstændighederne
fortsat at søge dybere og dybere ind i Guds løfter
og Guds sandheder for vore liv.

Opmuntrer os til at stole på, at der trods alt  –
uden om vores menneskelige erfarings-virkelighed,
er en endnu større og sand virkelighed – Guds virkelighed!

Opmuntrer os til at bede Komme dit rige!
og Lad din vilje ske!

Opmuntrer os til personligt
at tage imod løfterne i tro
ved at takke for dem
og bekende dem i vores liv.

Inviterer os til at overgive vore liv –
ånd, sjæl og legemer helt i hans varetægt
og trygt tage alt af hans hånd.
I barnlig tillidsfuld tro på –  at han så mere og mere
vil forvandle vores mørke til lys
pga. Jesu fuldbragte værk på korset.

Måske begynder vi så vores bøn i  “Jeg har det ikke så godt – stolen”,
men vores Amen kan blive sagt i “Alt er bragt i orden – stolen”.

Jeg ønsker for jer, at I hele tiden må vokse
i jeres forståelse
af Gud og vores Herre Jesus Kristus,
og derved opleve
en stadig større rigdom af nåde og fred.
2. Pet. 1, 2

.

Nye briller

For nylig så jeg en film gennem en 3D-brille.
Der er virkelig stor forskel på at se i 3 dimensioner –
i stedet for de sædvanlige to.
En helt ny oplevelse af dybder og autensitet.

Når vi læser bibelen, er det også meget afgørende, hvilke briller vi har på.
Vi kan vælge at tage skepsis-briller på – eller tvivlens briller.
Måske de kritiske eller ligegyldighedens briller?

De rigtige briller at læse bibelen med er gennem korsets briller –
eller måske klarere sagt: gennem forsoningens briller.

Alt i bibelen både i Det gamle Testamente (GT)
og i det Nye Testamente (NT) skal ses og forstås
gennem den virkelighed, som udspandt sig på korset:
Hvor Gud selv gennem Jesus, tog vores synd –
og overvandt den smertefulde død, for at forene sig med os.

Arild Edvardsen forklarer det således:
Forsoningsværket er Guds store centrum.
Helt fra evighedens morgen har Gud centeret sig om dette.
Alle hans handlinger og hele hans Ord har været med dette værk for øje.

Alle skrifter, fortællinger og forbilleder i GT,
har 
Gud givet os med forsoningen for øje.
De skal alle være med til at kaste lys over forsoningsværket.
For at forstå GT rigtig må man have Guds forsoningsværk i tankerne-
ellers vil fortolkningen ikke blive sand.

I GT læser vi om tempeltjenestens mange regler for ofre og renselse.
Synd, oprør og ulydighed kunne betyde døden.
Dette kan synes så fjernt fra den kærlighedens Gud, vi tror på i NT.

Men ser vi på dette gennem forsoningens briller,
åbner der sig dybder, der på ingen måde skiller GT og NT.
Tværtimod!

Så ser vi en hellig Gud, som synd simpelthen ikke
kan overleve fællesskab med.
Derfor måtte Gud sørge for renselse og beskyttelse
af sine elskede mennesker.

På et tidspunkt vil Gud åbenbare sig og tale
direkte til folket på Sinaj bjerg.
Dette var farligt på grund af Guds hellighed og menneskets syndighed.

Så Gud giver nøje besked på, at hele bjerget skal spærres af,
så intet menneske kommer i fare.
Det sørger Moses for, men igen beder Gud ham advare folket.
Moses beroliger Gud med, at afspærringen er på plads,
men endnu engang får Moses besked på at advare folket.
En kærlig og beskyttende fars omsorg!

Gud er hellig, og synd kan bare ikke overleve i Guds nærhed.
Men Gud er også kærlighed – og han vil fællesskab med sit folk,
vil kommunikere med det og lede dets vej.

Gud laver derfor en aftale med sit folk –  Den gamle Pagt –
hvor han lover altid at være med dem,
hvis de vil vælge ham og holde hans bud.

Mennesket kan ikke holde sin del af aftalen – og bryder den.
Men det gør Gud ikke!
I stedet for at vende ryggen til sin skabning –
beslutter Gud i stedet at sørge for det hele selv!

Gud kommer derfor til os gennem Jesus, der viser, hvordan han er:
En elskende far, tilgivende, helbredende –  men stadig hellig.
Og til sidst giver han sig selv som skyldoffer på Golgata.

Dermed har han med sit eget blod sørget for det helt nødvendige:
renselse af synden, så han kan få fællesskab med os.
Han har forsonet sig selv med os!

Derfor tilbydes vi ”et par nye briller ”- en Ny Pagt!
Vores del i den er blot at vælge at tage imod denne gave i tro!
ALT andet i den aftale har vor himmelske Far selv sørget for 🙂

Gud skabte gennem hans død på korset
mulighed for fred og forsoning mellem sig selv
og alt på jorden og i himlen.
Kol. 1,20