Månedsarkiv: april 2016

Mysteriet i Torino

Skriv et svar

Jeg var ikke ret gammel, da jeg første gang hørte det omtalt.
Dette fascinerende og mystiske ligklæde fra Torino, der måske havde tilhørt Jesus.
Mystisk på grund af det mærkelige næsten fotografiske aftryk,
som man ikke kunne forklare fremkomsten af.
Fascinerende hvis det virkelig skulle vise sig at være ægte –
og dette aftryk dermed skulle være sat påskemorgen  –
af opstandelsens lysglimt!

Gennem årene er debatten om ligklædet hyppigt dukket op igen.
Senest i Udfordringen i sidste uge i en foromtale af et foredrag,
som fotografen fra det officielle forskerhold bag ligklædet, skal holde i Danmark.
Se artikel

Barrie Schwoetz hedder han.
Han var verdslig jøde – og i sagens natur ikke nogen stor fortaler for kristendommen,
da han blev tilknyttet projektet i 1978.
Mest af alt tænkte han, der var tale om et falskneri.
Da så en kulstof-14 prøve daterede ligklædet til middelalderen,
var han lige ved at forlade projektet.
Men en stor overraskelse fik ham til at blive.

Et fotografisk instrument, der anvendtes til projektet, var designet til at måle røngten.
Normalt ville et billede vise sig forvrænget gennem dette instrument.
Men mærkeligt nok kom billedet på ligklædet her tydeligt frem.
Den eneste måde, det kan ske på, er ved at der sker en interaktion mellem krop og stof.
Det kan ikke projiceres.
Det er ikke et fotografi – fotografier har ikke den slags oplysninger,
kunstværker heller ikke, forklarer Schwoetz.
Det er ikke på nogen måde muligt, at en middelalderlig falskner
kan have haft viden til at skabe noget som dette,
og til at gøre det med en metode, som vi ikke engang kan finde ud af i dag…

Schwoetz blev på projektet, og senere viste det sig da også,
at kulstof-14 prøven var blevet lavet på en reparationslap og ikke på selve klædet.
Få har som Schwoetz studeret ligklædet, og han har efterfølgende undervist
i hele verden om sine epokegørende fotografier og undersøgelser af ligklædet.
Han har bl.a. skrevet en artikel med titlen:
Ligklædet i Torino ændrede mit liv.

Niels Svensson er dansk læge og medlem af Shroud Science Group,
et internationalt fællesskab af forskere og sagkyndige på alle relevante felter,
der løbende beskæftiger sig med ligklædet
og udveksler resultater og synspunkter.

Han har bl.a. oprettet den officielle danske hjemmeside for ligklædet.
Se hjemmeside

Niels Svensson skrev i 2007 bogen Det sande ansigt – Jesus og ligklædet i Torino.
Jeg er ikke meget for at hævde – som mange gør – at ligklædet beviser opstandelsen.
Jeg vil hellere fremhæve, at ligklædet bringer os så tæt på opstandelsens mysterium,
som det er menneskeligt muligt.”

Avisen BT skrev for nogle år siden en artikel om ligklædet og dets historie.
Se artikel
Her fortælles bl.a., at det var et fotografi taget i 1895,
der i mørkekammeret for første gang afslørede
aftrykket af en mands ansigt på klædet.

Niels Svensson fortæller om undersøgelserne :
Vi var helt nede på mikroskop-niveau, men kom et meget stort skridt nærmere et svar.
Det stærkeste bevis for, at der ikke er tale om en forfalskning,
kom fra en italiensk forsker.
Med laserstråler skabte han farveændringer i de alleryderste lag af hørceller,
som svarer til forandringerne på det originale klæde.
Derfor er man nu inde på, at billedet må være opstået ved en form for bestråling.

Men Peter løb alligevel ud til graven for at se nærmere efter.
Da han kom derud, bøjede han sig ned og kiggede ind gennem den lave åbning.
Der var ikke andet at se end de efterladte ligklæder.
Så gik han hjem, mens han undrede sig over, hvad der mon var sket.
Lukas kap. 24 v. 12

 

 

 

 

Naturvidenskabens bæger

Skriv et svar

Karsten Pultz voksede op som ateist med en klar overbevisning
om den materialistiske evolutionlæres sandhed.
I forbindelse med forberedelse af noget undervisning i fysik,
stødte han imidlertid på informationer om huller i teorien,
der overraskede ham meget.
Denne information gjorde ham nysgerrig  –
og han satte sig for at undersøge
det nærmere.

Det blev begyndelsen til en studieproces over mange år –
hvor Karsten Pultz i sine fordybelser og søgen efter fakta
flere gange måtte revidere sit syn på alt,
hvad han tidligere havde troet på.

Og endelig måtte han konkludere, at han intet bevis havde fundet
for evolutionens materalistiske tilfældige variation og naturlig udvælgelse,
som er kernen i teorien.

Tværtimod!
Alt hvad han fandt tydede i stedet på,
at der måtte stå en skaber – en intelligens bag det hele.
En erkendelse, der betød at Karsten Pultz i sidste ende valgte at blive troende.

Denne proces er der kommet en særdeles spændende,
oplysende, overraskende og modig bog ud af:
Exit Evolution. Se bog    Se TV- interview
I bogen gennemgås en lang række af de faktorer, som dels evolutionsterorien,
dels troen på en skabelse forholder sig til.

Jeg vil ikke gå nærmere ind på disse dybt interessante emner i denne blog –
men blot varmt anbefale bogen, der også kan læses uden særlige forudsætninger
på det naturvidenskabelige område 🙂

I stedet vil jeg kort omtale nogle af de personer, jeg har mødt i bogen,
og som også har været på en spændende erkendelsesrejse i deres forskning.

Kvantefysikeren Max Planck hyldes af mange som
en af de største videnskabsmænd nogen sinde.
I 1944 sagde han, at han havde viet hele sit liv til rationel videnskab
og derfor ikke kunne kaldes en drømmer.
Men hans forskning havde ledt ham til den overbevisning,
at der ikke kunne eksistere noget stof, uden at der måtte være ånd først.
Da enhver ånd tilhører en person, er vi tvunget til at antage, at denne ånd er en person.
Siden personer ikke bliver til af sig selv, men må skabes, vil jeg uden tøven, som folkeslag gennem årtusinder har gjort, kalde denne hemmelighedsfulde skaber for Gud.

Den verdensberømte fysisker Werner Heisenberg, der bl.a. er kendt
for udvikling af det tyske atomprogram under 2. verdenskrig har sagt følgende:
Den første slurk af naturvidenskabens bæger gør en til ateist –
men på bunden af bægeret venter Gud.

Professor i biokemi Dean Kenyon bevægede sig i sin karriere
fra at være evolutionist til at blive kreationist (tro på en skabelse).
Han måtte gennem sin forskning erkende at,
ingen naturlig proces kan producere de informationsbærende sekvenser af molekyler.
Han endte ikke blot med at forkaste 30 år af sin egen forskning –
men hele evolutionstænkningen.

Dr. Jerry Bergman var også en glødende ateist,
der med evolutionstænkningen forsøgte at få andre til at opgive troen på en gud.
Men forskningen viste ham, at teorien ikke kunne være sand.
Der er to muligheder, enten har liv udviklet sig gradvist ved tilfældige processer,
eller også er det skabt.
Og Bergman måtte til sidst udelukke muligheden af det første!

Anthony Flew var i mange år en slags ateismens pave.
Hans værker blev udbredt og læst over hele verden.
Men efter at have været ateist i 50 år,
vendte Flew i en alder af 81 pludselig helt om og bekendtgjorde,
at han var blevet overbevist om eksistensen af en Gud.

Det var især opdagelser inden for DNA forskningen, der viser at DNA er opbygget af informationer (ligesom vi kender det fra en computer), der gjorde udslaget.
Resultaterne af over 50 års forskning i DNA har forsynet os med materiale
til et nyt enormt kraftfuldt argument for design.
Efterfølgende skrev Flew i sin alderdom bogen:
There is a God!

De kan ikke undskylde sig med, at de ikke kender noget til Gud,
for han har sat sine tydelige spor i skaberværket.
Rom. kap. 1 vers 19

Giv slip!

Skriv et svar

På Jesu og apostlenes tid var de bemærkelsesværdige helbredelser
de mest iøjnefaldende resultater af den kristne tro,
skriver Orla Lindskov i avisen Udfordringen

Han slår fast, at det vigtigste i kristendommen er menneskets frelse –
men også i dag er helbredelser en del af Jesus virke i sin kirke.
For mange kan det imidlertid være svært – for hvad med dem, der ikke bliver helbredt?
Skal der noget bestemt til – en særlig tro eller udholdenhed eller…?

Orla Lindskov har selv viet sit liv til at bede for syge – og han siger om dette:
Mange kristne, som er syge har i dag en stærk længsel efter at blive helbredt i Jesu navn.
Men denne længsel samt forbønnen fører ofte i begyndelsen ikke til det ønskede resultat.
Den syge føler sig så naturlig nok ulykkelig og skuffet.

Men mange fortsætter alligevel deres søgen efter forbøn og helbredelse.
De anstrenger sig, selv om netop det ikke er godt for deres syge legeme.
Ofte kommer også anklagen ind over den syge om for lidt tro, om synd, om tvivl osv.
Det sker ofte, når den syge ser andre, som blev helbredt.

Men, siger Lindskov, det er så vigtigt, at vi får den syge til at forstå,
at helbredelse fra Gud ikke gives, fordi vi mennesker anstrenger os.
Jesus bar vore sygdomme op på Golgatas kors.
Det er hos Jesus, anstrengelserne ligger.
Han tog vore anstrengelser på sig, for at vi skulle få fred.

Når den syge ophører med sine anstrengelser og får fred og afslappes,
da indtræder den gode forandring ofte.
Den helbredelse, som den syge kæmpede for at få, kommer nu ligesom af sig selv.

Lindskov sammenligner dette med oplevelsen af, at vi pludselig ikke kan huske et navn.
Jo mere vi anstrenger os, jo mere er navnet væk.
Men slapper vi af – og giver slip på tanken, kommer navnet ofte af sig selv.

Vores bøn om og vores søgen efter helbredelse sætter store kræfter i bevægelse
i den åndelige verden.
Men helbredelsen indtræffer ikke ved vore fortsatte anstrengelser.
En klog teolog har engang sagt:
Når mennesket slipper, kan Gud komme til at tage fat.
Vi skal koble Gud ind i vores sygdom ved bøn og tro,
men helbredelsen fuldbyrdes ikke ved vore anstrengelser,
men ved Guds indgreb, når vi er kommet til hvile hos ham.

Catherine Marshall er inde på det samme i bogen Bøn.
Her beskriver hun en særlig dyb form for bøn: Overgivelsens bøn.
Her ser mennesket virkeligheden i øjnene –
også det vi frygter allermest, når vi trues på liv og helbred –
og overgiver alt til Guds virke og Guds vilje.

Pga. det åbenlyst frugtesløse i denne krævende bøn,
såvel som udmattelsen i krop og sjæl,
overgiver den bedende sig endelig til muligheden af,
hvad hun frygter allermest.
Her indtræffer vendepunktet.
Pludselig og uforudsigeligt forsvinder frygten.
Freden lister sig ind i hjertet.
Fra det øjeblik begynder bønnens besvarelse.

Somme tider kommer det mirakuløse og herlige bønnesvar på netop dette tidspunkt.
I andre situationer ledes vi af den gode Hyrde fra overgivelse til vished.

Til tider må Gud fortælle os, at han ikke kan lade os få det, vi har bedt om.
Det er indlysende, at dersom vi ikke har set også den mulighed i øjnene,
har vi ikke ment det alvorligt, da vi bad overgivelsens bøn.

Overgivelsens bøn handler i virkeligheden om barnet,
som opgiver sit oprør mod at være barn,
siger Catherine Marshall –
og i stedet lægger sin hånd i Faderens store, beskyttende hånd
i tillid til hans ledelse, selv når det er allermørkest.

Sæt dig stille i Herrens nærhed,
vent tålmodigt, så griber Han ind.
Salme 37, vers 7