Månedsarkiv: oktober 2024

Det store bedrag

Sand kristen rådgivning efterlader altid en person med blikket
på Kristus og ikke på sig selv og egne gerninger.

Michael Wells fortæller i bogen Faret vild i Ørkenen om sin vej tilbage
til troen og freden efter mange års flakken rundt i en åndelig ørken –
med alle tænkelige forsøg på selv at finde løsninger.

Hans erkendelse er, at alt det selvgjorte og selvkontrollerende
må opgives for at give plads til en enkel og total afhængighed af
Jesus og hans kors øjeblik for øjeblik gennem livet.

En ny kristen er så fuld af tro – med tillid til at Gud kan gøre alting.
Hans nye liv kan sammenlignes med en bryllupsrejse,
det eneste han tænker på er at glæde sin frelser.
Gud er alt for den nye troende.
Men langsomt er bryllupsrejsen forbi.
Næsten umærkeligt flytter den troende sit blik bort fra Frelseren
og ser kun det, der skal “gøres”.
Man er faret fuldstændig vild i ørkenen – og det vigtigste at lære der, er –
hvad der ikke virker!

Mange læser i bibelen for at forstå og finde retningslinjer.
Men kirken er fyldt med skibbrudne granskere, som troede,
at bibelen er skrevet for at blive forstået,
og ikke indså, at den er skrevet for at give liv!


Kundskab er vigtig – men den må aldrig blive svaret i form af
retningslinjer, leveregler, metoder, gerninger eller discipliner
og dermed tage Kristi plads i vore liv.

Bedraget begynder allerede i Edens have ved Kundskabens Træ,
hvor vi fristes til at opnå retfærdighed gennem vore handlinger!

Guds Ord for at acceptere os er så enkel:
Vi er accepteret, hvis vi er i Kristus!


Men når vi spiser af Kundskabens Træ, går det galt –
uanset hvilken side af træet, vi spiser af.

Lad os dele træet op i to dele – med godt på den ene side og ondt på den anden.
Hvis et menneske spiser fra den onde side af træet og begår onde handlinger,
hvad vil Gud så gøre ved ham?
Svaret er indlysende: Han forkaster den, hvis handlinger er uretfærdige,
og som ikke er i Kristus.


Men hvis et menneske spiser fra den gode side af træet, hvad vil Gud så gøre?
Vil han acceptere ham og hans gode gerninger?
Tværtimod, Gud vil også afvise ham, fordi hans gerninger prøver

at lægge noget til Guds Ord om at være i Kristus.
Gode og onde handlinger kommer på den måde fra det samme træ

og bliver behandlet ens af Gud – det forkastes.

Vi berører her et af de største bedrag i kristendommen,
og vi er helt i modstrid med Gud, hvis vi på den måde
prøver at lægge noget til hans Ord.

Gud siger det så klart:
For således elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn,
for at enhver, som tror på ham, ikke skal forkastes men have evigt liv.

Vi hører ordene og accepterer dem måske med hjernen,
men har vi nippet af frugterne på kundskabens træ,
lyder de reelt sådan i os:

For således elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn,
for at enhver som ikke synder, ikke begærer eller har onde tanker,
enhver som læser sin bibel, altid går i kirke,
aldrig råber efter børnene, beder, lærer skriftsteder udenad,
vidner for naboerne, er gavmild, taler i tunger, har haft en forvandlende oplevelse
og hele tiden er god og ren – ikke skal fortabes men have et evigt liv!

Når vi spiser af kundskabens træ, formulerer det en endeløs liste af krav
for Guds accept af os.
Det er ikke bare en frygtelig løgn – det pålægger også os selv og andre
en byrde, vi slet ikke kan eller skal bære.

INTET af vores eget kan – eller skal bruges!
Kun Kristus kan give os frelse og liv – og på Golgata gjorde han ALT,
hvad der skal gøres for at frelse os i liv og død
fra alle vore fjender og nederlag.

Fader skilt fra dig kan vi intet gøre, og vi har tillid til,
at du tager os tilbage til troens sandhed og enkelthed.

Han tog vore synder på sig, da han døde på korset.
På den måde blev vi frigjort fra syndens herredømme, så
vi nu kan gøre Guds vilje.

Ved hans sår fik vi helbredelse.
1. Pet. 2, 24

Den vantro troende


Umiddelbart synes denne overskrift unægtelig at indeholde en stor modsætning.
Men ikke ifølge Michael Wells, der i bogen Faret vild i ørkenen, beskriver sin vej tilbage
til enkel tro ved at blive i Kristus øjeblik for øjeblik.

Lad mig gøre det klart, at en vantro troende er en person, som er kristen, født på ny
og kommer i himlen, men aldrig har troet på Jesus med hele sit væsen.
Det vil sige, han har taget imod Jesu nåde, kærlighed og omsorg, men samtidig føler han,

han selv skal have styr på hver del af sit kristne liv, skal forandre mennesker omkring sig,
forandre sig selv og søge at behage Gud!

Michael mener, at mange kristne har taget imod i tro at
Gud har omsorg for alle deres behov.
Alligevel føler de i en form for vantro,
at han alligevel ikke vil hjælpe netop dem.
De  oplever, de må gøre alting selv og lever derfor fortsat i stor uro.
Men er det sådan en frelse, vi har modtaget hos Kristus?

For at forstå hvad frelse egentligt betyder, må vi gå tilbage til GT.
Her refererer frelse oftest til udfrielse fra nuværende konflikter,
omstændigheder og fjender.
Når de råbte, havde de brug for hjælp lige nu!
Vi kommer ind i himlen ved at blive født på ny –
men vi har også brug for frelse fra alt det, der plager os i øjeblikket.

Vi har brug for at forstå og erfare, at korset og frelsen ikke bare gælder det evige liv.
Den er også en udfriende og helbredende kraft, der virker i vore liv her og nu.
Ved vi ikke det, fristes vi til at bruge alle mulige former for mestringsmekanismer
og afguder i vore egne forsøg på at skabe ro og tryghed
for at håndtere smerten i al det kaotiske.
Alkohol, stoffer, sex, forbrug, kontrol, underholdning, kropsdyrkelse, disciplinering,
mad, tilbagetrækning, arbejde… – listen er næsten uendelig.
Men de fjerner aldrig rigtigt problemerne – de vedligeholder dem snarere.
 
Vi kan vælge 4 positioner:
1) Jeg ikke Kristus
2) Jeg og Kristus
3) Kristus og jeg
4) Kristus ikke jeg

Rigtig mange kristne befinder sig i position 3.
De er dybt ulykkelige, for de ønsker virkeligt, at Kristus skal være Herre i deres liv,
men alligevel oplever de, at når deres egne planer ikke lykkes
og problemerne fortsætter, må de selv tage over.
Freden findes i position 4.
Her har vi lært hemmeligheden ved at være afhængig af Kristus og have tillid til ham alene.
Der kan vi gå ind i Guds hvile og øjeblik for øjeblik kaste al vores bekymring på Ham
.

Michael spørger os:
Hvilke afguder flygter du til, når du er under stress og pres?
Vi har dem alle, og som troende er vi i en proces med at lægge dem til side.
Er du træt af at stole på falske guder?

Er du parat til at opgive alt andet end Herren Jesus Kristus?
Hvis du er, så er du parat til at komme ind i det forjættede land, stedet med sand hvile,
det sted hvor Gud er alt i alle.

Vores himmelske Far har uendelig meget mere magt end vores fjende.
Alt hvad vi behøver for at modtage af Faderens magt er simpel tro,
som begynder med de ord, vi siger.
Bønnens kraft ligger ikke i, hvordan bønnen bliver udtalt eller i den person, der beder.
At du måske ikke føler, at han hører dig har ingen betydning.
Bønnens kraft er udelukkende betinget af Ham, der hører den.
Og det er Faderen i himlen, der har befalet os at bønfalde Ham af én årsag:
for at han kan høre og svare!


Herre skilt fra dig kan jeg intet gøre.
Jeg er helt afhængig af dig.
Tak at uanset hvad jeg føler, så er jeg i dig.
Tak at det ikke er en position, jeg skal kæmpe for at bevare,
for du har selv sat mig der.
Jeg giver mit problem til dig – tak at du har taget det.
Din vilje ske!

De har forladt mig, som er kilden med det friske livgivende vand,
og de har hugget sig vandreservoirer, der ikke kan holde vand.
Jeremias 2, 13







Faret vild?


Gud kalder mig til at hjælpe kristne, der har lidt nederlag!

Sådan skriver Michael Wells i bogen Faret vild i ørkenen, hvor hans glade og fredfyldte hvile i troen hurtigt blev afløst af års kampe med pligtbøn, bibel uden tiltrækning, gentagne og uovervindelige synder og ingen følelsesmæssig erkendelse af Guds eksistens og nærvær.

Michael forsøgte alt for at genvinde freden og troen – kristne selvhjælpsbøger, bibelskole, teologistudie, bibellæsning, efterlignelse af Jesu liv, konferencer, møder…
Den gennemgående motivation hos ham var, at han måtte finde løsningen i kundskab og i det at kunne præstere noget.
Det var en stor vildfarelse, erfarede han senere – og intet hjalp ham ud af oplevelsen af nederlag, frustration og et kristenliv i middelmådighed og tilbagegang.

Intet af det passede med Jesu beskrivelse af et liv i overflod for den troende.
I stedet oplevede han gennem mange år et liv med nederlag, omtumlethed, selvstræben,
endeløse bønner – og trældom under følelser, tanker og synd.

Vi ønsker at lave om på det, vi er, og det vi gør, vi ønsker også
at ændre på omstændighederne, så vi kan blive acceptable for ham.
Men trods alle vore anstrengelser og kampe – lykkes vi ikke!
For det er en helt forkert tænkning og vej for et Guds barn.

I stedet må vi ifølge Michael finde svaret i evangeliets enkelhed.
En enkelhed der så let går tabt i denne blanding af metoder, stræben,
forkerte gudsbilleder og selvarbejde.

”Svaret ligger ikke i noget, vi skal gøre, men nærmere i noget, vi må tro.
Kristen vækst består ganske enkelt i at tage imod, hvad vi har haft hele tiden,
fra den første dag, vi gav vore liv til Kristus.”


Liv i overflod er ikke noget, vi kan eller skal arbejde for – eller selv tilegne os.
Det er ikke noget, der kræver beslutsomhed, viljekraft, intellekt, talent eller evner.

Det er tværtimod noget, der allerede ER givet os!
Guds accept af mig er ikke betinget af noget som helst, jeg gør eller prøver at gøre.
Tværtimod er den givet mig på grund af det jeg er – Guds barn.

Dette enkle liv – det sejrende liv – kan kun erfares ved at blive i Kristus
og leve i ham øjeblik for øjeblik.
Den kristne må lære og erfare, at alt i ham selv må opgives –
og i stedet tro på og modtage det hele gennem Kristus.

Jeg begyndte mit kristne liv i simpel tro stående ved foden af korset.
Ikke desto mindre forlod jeg denne position gennem manglende tro

og ledte i stedet efter færdigheder i mig selv, som jeg kunne stole på –
meget ligesom israelitterne i ørkenen.
Jo længere jeg fjernede mig fra korset, jo mere fortabt og forvirret blev jeg,
indtil jeg besluttede at vende tilbage til udgangspunktet.

Det var der, jeg fandt den enkelhed, jeg havde mistet.
Vær ved godt mod for det er Guds plan at føre alle til et liv i fred og glæde.
Så kravl nu ind i faderens arme, lad ham bære dig fremad…


Kom til mig alle I som er trætte og tynget ned af byrder,
og jeg vil give jer hvile.
Matt. 11, 28