Månedsarkiv: januar 2015

En anden vej

Skriv et svar

Angsten har mange ansigter, sagde prinsesse Mary engang i et interview.
Og hvad enten angsten optræder som frygt, fobier, stress, bekymringer, nervøsitet, uro, usikkerhed eller noget helt ottende, er den en særdeles kendt faktor i det menneskelige liv.
I psykologien omtales angst direkte som en af menneskets grundfølelser på linje med glæde, vrede og sorg.

Alligevel opfordrer Jesu os gang på gang til ikke at lade frygten bestemme eller blive styrende i vore liv.
Han siger ikke: Frygt ikke –  undtagen når det er nødvendigt!
Eller frygt ikke –  medmindre I kan se, det ikke går, som I gerne vil.
Nej, han der selv om nogen kendte frygtens virkelighed, siger udelukkende til os: Frygt ikke!

Hvorfor tager Jesus så markant afstand fra frygten?
Hvorfor mener han mon, at det tilsyneladende aldrig er den rigtige vej at vælge?
Er det fordi han ved, at frygten altid bygger på en løgn?
Måske på en løgn om at vi er alene, skal magte det hele, have kontrol  – eller er i tilfældighedernes vold?

Frygten er troens fjende.
Følelsen frygt har altid rod i de tanker, vi vælger at tro på bevidst eller ubevidst.
Tanker, der vender blikket hen mod os selv, vore begrænsninger og de synlige omstændigheder.
Tanker, der vender blikket væk fra Jesus, hans magt og hans sandhed.

Frygten er som en Goliat, der truer os i vore tanker.
Og ligesom Sauls hær bøjer vi os gang på gang for hans tilsyneladende mægtige styrke helt uden kamp.

Livet har lært mig, at mod ikke er fravær af frygt – men en beslutning om ikke at lade sig styre af frygten, har Mandela sagt.

“Frygten blokerer for vores rationelle tænkning.
Derfor resulterer frygten i en effektiv mørklægning af den dømmekraft, der er så afgørende for, at vi finder den rette vej i livet.
Frygten betyder, at vi ikke opdager Guds nærvær der, hvor vi har allermest brug for at se det: midt i kaos”,  siger Magnus Malm.

Og han fortsætter med et alternativ – en indbydelse fra Gud:
“Tag sigte efter mig og kom nærmere.
Forsøg ikke at beherske kaos ved at tage kontrol over det.
Fokuser din tillid på mig, så vil du finde vej”.

David fokuserede på Guds plan –  og fik mod til at gå imod kæmpen og vinde over ham med Guds hjælp.
Vi skal heller ikke gå i egen kraft og fokusere på angsten –  med snak eller argumenter i forsøg på at tvinge den væk.
Vi må acceptere, at den er der – og rumme den som et menneskeligt grundvilkår.

Men vi behøver måske slet ikke frygte den eller lade os tyrannisere af den.
Jesus siger, at der er en anden mulighed, vi kan øve os i at tage:
Vi må bede Gud om fred, kraft og mod:
Og så  må vi lade ham overtage kampen og besejre frygten i os, mens han viser os vores vej skridt for skridt.

“Jeg siger det igen: Stå fast og vær modig!
Vær ikke bange eller frygtsom!
Husk, at jeg er Herren din Gud, og jeg vil hjælpe
dig med alt, hvad du skal gøre.”
Josvabogen kap. 1. v. 9

 

 

Følelser

Skriv et svar

”Hvad føler du så lige nu?”
Mikrofonen holdes frem – og uanset om der er tale om dramatiske hændelser, politiske opgør eller sportskampe, bedes den interviewede forholde sig til sine følelser som det helt centrale her og nu.

I andre forbindelser tales der om mavefornemmelser, der skal lyttes til, og vi er i det hele taget meget bevidste om, hvor vigtigt det er at være opmærksomme på sine følelser og ikke undertrykke dem.
Og det er vigtigt at være opmærksom på sine følelser, for de har ofte noget vigtigt at fortælle os om vore liv.

Det er imidlertid også vigtigt, at vi forstår, hvad følelser egentlig er: nemlig loyale tjenere for de tanker, som vi bevidst eller ubevidst vælger at knytte os til og tro på.
Ændrer vi vore tankemønstre – bevidst eller ubevidst – vil vi ofte erfare, at følelserne efter en tid “følger med” og nu understøtter de nye tankemønstre.

Vi er altså ikke vore følelser.
Og de er ikke os – men skiftende stemningsmæssige udtryk for, hvad vi tænker og tror om livet og os selv.

Hannah Smith sammenligner følelserne med børn.
Vores egentlige jeg – nemlig vor vilje – er som moderen, mens følelserne er som en flok larmende børn.
Moderen ved, hvad hun vil, og hun sætter sin vilje kærligt, men bestemt igennem over for børnene.
Men hvis moderen gav rum for den tanke, at børnene var herre i hjemmet, hvilken forvirring ville det ikke afstedkomme?
Og Hannah Smith fortsætter:
”En sådan forvirring er det, der hersker i mange sjæle, fordi følelserne reagerer i stedet for viljen.”

Vi skal være opmærksomme, kærlige og rummelige over for vore følelser.
Men da de kan skifte som vejret afhængig af vore tankemønstre, sindstilstand og dagsform, skal vi aldrig bygge på dem.
Hverken i vores daglige liv eller i vores åndelige liv.

Magnus Malm siger:
“At lade vore følelser være hvad de er, og hverken kræve noget mere eller mindre af dem, hjælper os til også at lade Gud være den, han er.
Med tiden skal vi nok lære, at Guds nærvær og virke er helt uafhængig af, hvordan vores følelser bevæger sig.”

Jesus rummer i kærlighed alle vore følelser – og kender dem så godt fra sit eget menneskeliv.
Men det han ønsker, når han beder om vores hjerte, er vort egentlige jeg, som er vores vilje.

Vi kommer sjældent permanent til at føle en sikker tro på Jesus.
Vores sikkerhed og vores tro må altid bygges på hans ord, hans løfter og hans kærlighed.
Det står fast – uanset vore skiftende følelser.

Enhver, som hører de ord, jeg siger, og handler efter dem, han ligner derfor en mand, som bygger sit hus på klippegrund.
Matt. kap.7 v. 24