Umiddelbart synes denne overskrift unægtelig at indeholde en stor modsætning.
Men ikke ifølge Michael Wells, der i bogen Faret vild i ørkenen, beskriver sin vej tilbage
til enkel tro ved at blive i Kristus øjeblik for øjeblik.
Lad mig gøre det klart, at en vantro troende er en person, som er kristen, født på ny
og kommer i himlen, men aldrig har troet på Jesus med hele sit væsen.
Det vil sige, han har taget imod Jesu nåde, kærlighed og omsorg, men samtidig føler han,
han selv skal have styr på hver del af sit kristne liv, skal forandre mennesker omkring sig,
forandre sig selv og søge at behage Gud!
Michael mener, at mange kristne har taget imod i tro at
Gud har omsorg for alle deres behov.
Alligevel føler de i en form for vantro,
at han alligevel ikke vil hjælpe netop dem.
De oplever, de må gøre alting selv og lever derfor fortsat i stor uro.
Men er det sådan en frelse, vi har modtaget hos Kristus?
For at forstå hvad frelse egentligt betyder, må vi gå tilbage til GT.
Her refererer frelse oftest til udfrielse fra nuværende konflikter,
omstændigheder og fjender.
Når de råbte, havde de brug for hjælp lige nu!
Vi kommer ind i himlen ved at blive født på ny –
men vi har også brug for frelse fra alt det, der plager os i øjeblikket.
Vi har brug for at forstå og erfare, at korset og frelsen ikke bare gælder det evige liv.
Den er også en udfriende og helbredende kraft, der virker i vore liv her og nu.
Ved vi ikke det, fristes vi til at bruge alle mulige former for mestringsmekanismer
og afguder i vore egne forsøg på at skabe ro og tryghed
for at håndtere smerten i al det kaotiske.
Alkohol, stoffer, sex, forbrug, kontrol, underholdning, kropsdyrkelse, disciplinering,
mad, tilbagetrækning, arbejde… – listen er næsten uendelig.
Men de fjerner aldrig rigtigt problemerne – de vedligeholder dem snarere.
Vi kan vælge 4 positioner:
1) Jeg ikke Kristus
2) Jeg og Kristus
3) Kristus og jeg
4) Kristus ikke jeg
Rigtig mange kristne befinder sig i position 3.
De er dybt ulykkelige, for de ønsker virkeligt, at Kristus skal være Herre i deres liv,
men alligevel oplever de, at når deres egne planer ikke lykkes
og problemerne fortsætter, må de selv tage over.
Freden findes i position 4.
Her har vi lært hemmeligheden ved at være afhængig af Kristus og have tillid til ham alene.
Der kan vi gå ind i Guds hvile og øjeblik for øjeblik kaste al vores bekymring på Ham.
Michael spørger os:
Hvilke afguder flygter du til, når du er under stress og pres?
Vi har dem alle, og som troende er vi i en proces med at lægge dem til side.
Er du træt af at stole på falske guder?
Er du parat til at opgive alt andet end Herren Jesus Kristus?
Hvis du er, så er du parat til at komme ind i det forjættede land, stedet med sand hvile,
det sted hvor Gud er alt i alle.
Vores himmelske Far har uendelig meget mere magt end vores fjende.
Alt hvad vi behøver for at modtage af Faderens magt er simpel tro,
som begynder med de ord, vi siger.
Bønnens kraft ligger ikke i, hvordan bønnen bliver udtalt eller i den person, der beder.
At du måske ikke føler, at han hører dig har ingen betydning.
Bønnens kraft er udelukkende betinget af Ham, der hører den.
Og det er Faderen i himlen, der har befalet os at bønfalde Ham af én årsag:
for at han kan høre og svare!
Herre skilt fra dig kan jeg intet gøre.
Jeg er helt afhængig af dig.
Tak at uanset hvad jeg føler, så er jeg i dig.
Tak at det ikke er en position, jeg skal kæmpe for at bevare,
for du har selv sat mig der.
Jeg giver mit problem til dig – tak at du har taget det.
Din vilje ske!
De har forladt mig, som er kilden med det friske livgivende vand,
og de har hugget sig vandreservoirer, der ikke kan holde vand.
Jeremias 2, 13