Av, av det gør så ondt i mine tænder, græder Jens.
Har du husket at børste tænder, spørger mor!
Det gør Jens så – men det hjælper slet ikke på smerterne.
Det er de små usynlige bakterier Karius og Baktus,
der har lavet hullerne i Jens´mund.
Så Jens og Mor må en tur til tandlægen.
Han borer hullerne i tænderne
og fylder dem ud, så de ikke længere gør ondt på Jens.
Karius og Baktus er stadig i Jens´mund ,
men nu er de bange.
For de ved, at de har tabt – hvis?
Hvis Jens vælger at børste tænder igen!
For så har de nemlig ingen huller at gemme sig i mere.
Heldigvis vælger Jens at børste tænder,
og Karius og Baktus bliver skyllet ud,
inden de når at lave nye huller.
Bibelen fortæller, at der også er en slags usynlige “bakterier”,
der laver huller i menneskens liv.
Bibelen kalder dem for Djævelen og hans venner.
De vil have menneskenes liv til at gå i stykker
og prøver at få dem til at gøre onde ting ved sig selv og hinanden.
Så bliver menneskene meget kede af det og meget bange –
og de tænker måske som Jens:
Av av, det gør så ondt i mit liv!
Menneskene kan ikke selv udfylde de huller,
som Djævelen og hans venner laver.
Mange unge og voksne prøver selv
fx ved at tage piller, stoffer eller
alt for meget alkohol.
Andre prøver at arbejde helt vildt meget, tjene mange penge
eller supertræner kroppen for at stoppe hullerne.
Men det hjælper alt sammen ikke rigtigt noget.
Måske glemmer de lidt, at det gør ondt – men smerterne kommer igen.
Så menneskene må til tandlægen for at få hjælp
ligesom Jens.
Gud er den eneste “tandlæge”, man kan gå til,
hvis man har den slags smerter og huller i livet.
Og det har alle mennesker faktisk, siger bibelen.
Ingen af os kan selv klare Djævelen selv,
og de huller han laver i vores liv med onde ting –
og døden til sidst.
Men da Jesus døde på korset – og opstod igen,
klarede han Djævelen og alt det onde.
Han sørgede for ALT det, der skal til,
for at vi kan få gratis hjælp
til at få lavet alle vores huller hos Gud.
Men der er to vigtige ting, vi må lære af Jens.
For det første:
Faktisk at gå til tandlægen for at få hjælp!
Det betyder, at bede Gud om at hjælpe os,
fordi Jesus har sørget for det hele.
For det andet:
Huske at børste tænderne igen –
for at skylle munden ren .
Det kunne Jens gøre, da først tandlægen havde
stoppet hullerne.
Vi må også fortløbende huske at “skylle”
Djævelen og hans bakterier væk.
Det gør vi ved at tro på Guds ord, der siger;
at vi er reddet fra hullerne
på grund af Jesu blod på korset.
Jens begyndte at børste tænder hver dag.
Det kan vi også gøre ved at være
sammen med Jesus –
ved at snakke med ham og læse i hans Ord.
Så lad gå til tandlægen med hullerne,
og derefter huske at børste tænder.
Både i munden og i livet.
Hver dag 🙂
Men da Jesus hørte det, sagde han til dem:
De raske har ikke brug for læge, det har de syge.
Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige,
men syndere.
Markus 2, 17