Månedsarkiv: maj 2015

Elsk!

Skriv et svar

“Jeg har givet jer et forbillede.
Gør det samme for hinanden, som jeg nu har gjort for jer.”
Sådan sagde Jesus, da han havde vasket disciplenes fødder den sidste aften.

Jesu vigtige bud: “Elsk din næste”, kan være noget af en udfordring.
Særligt når vi tænker på kærlighed som den følelse, vi naturligt omslutter vore nærmeste med.
Men hvordan kan vi elske den fremmede – eller ligefrem vore fjender, som Jesus byder os?
Følelser så personlige som kærlighed kan vi da ikke bare præstere over for hvem som helst!

På et tidspunkt mødte jeg imidlertid en anderledes forståelse af den bibelske kærlighed.
Her blev kærlighed ikke defineret som en følelse, men som et udsagnsord.
Altså ikke som noget vi skal føle, men noget som vi kan vælge at gøre.

At forstå det at elske, som noget vi kan vælge, – betyder at næstekærlighed ikke behøver bygge på varme følelser eller stemninger.
Udfordringen bliver så i stedet at foretage et bevidst valg om at tale og handle kærligt over for et medmenneske.

Denne aktive form for kærlighed kan vise sig at være altafgørende – ikke bare i vore almenmenneskelige forhold, men også i vore parforhold.

Den kristne læge og sextereapeut Ed Wheat forklarede allerede for 35 år siden i bogen “Forelsket hele livet”, at følelserne i et parforhold ikke var noget statisk.
Tværtimod var de meget dynamiske og påvirkelige.
Det viste sig, at selv der hvor kærligheden tilsyneladende var helt væk, kunne følelserne vækkes og opblomstre igen.

Ed Wheat har givet vejledning til flere hundrede par, hvis forhold på vidt forskellige måder var ødelagt af utroskab, had, kritik, bitterhed osv.
Hans erfaring har været, at der hvor parrene begyndte at praktisere denne bibelske forståelse af at elske – som en aktiv handling med kærlighed og ømhed over for den anden, kunne følelserne ofte heles igen.
Også selvom det blot var den ene part, der praktiserede det.

Den bogaktuelle psykolog og forfatter Mattias Stølen Due er inde på det samme.
I en kronik fornyligt skrev han under overskriften “Føl mindre, elsk mere”:
“Mange par lider under et pres for at intense, varme følelser skal være hverdag.
Vil man gøre noget godt for sit forhold, kan man beslutte sig for at elske i praksis.
Så kan de varme følelser blive en frugt af engagement i den anden.”

Altså med andre ord:
Den lidt smarte vending “Fake it – till you make it!” – er måske slet ikke så tosset endda. 😉
(Lad som om –  til det bliver virkeligt)

Jeg har givet jer et forbillede, siger Jesus.
Han opfordrer os til  – at ville gøre kærligheden!
Både i parforhold –  og generelt over for familie, venner og vor næste!

Den vilje og den kærlighed behøver vi ikke finde i os selv.
Vi må have lov til først at tage imod Jesus kærlighed til os i vort eget liv.
Derefter kan vi bede om at blive kanaler for hans kærlighed.
Så vil han hjælpe os med at elske andre mennesker gennem ord og handlinger.

Det ved I jo godt.
Men I oplever først velsignelsen, når I handler på det, I ved.
Joh. 13, v. 17

 

Kr. Himmelfartsløfte

Skriv et svar

Den norske evangelist Arild Edvardsen mener, at kristne er mere fortrolige med Paulus’  torn og Timothius’ dårlige mave, end de er med forsoningen på Jesus kors.

Han siger, at alle mennesker pga. syndefaldet kan udsættes for Djævelens angreb fx i form af sygdom.
Har vi modtaget Jesu frelse og er blevet Guds børn, er vi imidlertid ikke bare prisgivet den virkelighed.

Mange steder i bibelen læser vi, at i Jesu forsoning købte han også lægedom til os.
Bibelen opfordrer os derfor til at bede for syge – og til i det hele taget at søge Guds helbredende indgriben i vore liv –  på grund af Jesu sejr.

Vi ved bare alt for godt, at ikke alle, der beder om helbredelse, bliver raske.
Og det kan gøre os usikre og måske tilbageholdende med at søge helbredelse og bede for nogen.

Hvorfor det er sådant, ved kun Gud, og vi vil ikke forstå det før i evigheden, skriver Arild Edvardsen.
Det må imidlertid ikke få os til at lade være med at bede for syges helbredelse.

Vi kan trygt følge vor himmelske Fars opfordring til at bede for syge.
Om den syge bliver rask eller ej – er nemlig aldrig vores fortjeneste eller ansvar!
Det er Fars!
I lydighed mod Gud beder vi derfor om helbredelse  – og om at Fars vilje må ske i hvert enkelt tilfælde.

Troen kommer af det, der høres, fortæller bibelen os.
Derfor er det meget vigtigt, at vi møder en sand forkyndelse, der styrker vores tro, mener Arild Edvardsen.
Dette gælder også i forhold til at søge Guds helbredelse.
Vi kan ikke på samme tid bede for syge og tro, at det er vor egen Himmelske Far, der ønsker sygdom over sine kære børn.

Job troede i begyndelsen, at det var Gud, der havde sendt lidelsen over ham.
Det bekræftede hans tre venner, der senere blev bebrejdet af Gud for at tale falsk om ham.
De sagde til Job, at lidelsen skyldtes, at Gud ville tugte ham, lære ham tålmodighed, eller var en plan med en ukendt hensigt.
Men Gud blev vred over dette, fordi de ikke talte sandt om ham.
Satan havde sendt lidelsen og sygdommen over Job – ikke Gud.

Den fjerde ven hjalp Job med at indse dette, så Job kunne sige, at han nu havde set Gud, som han virkelig var.
Denne indsigt hjalp Job til at modtage Guds helbredelse.

Bibelen lærer os altså, at sygdommen er i verden pga. synden og Satans indflydelse.
Vi må stole på bibelens ord om, at Gud er på vores side imod synd og ødelæggelse af menneskelivet.
Vi kan derfor på grund af hans offerblod stå i korsets forsoning  – og i hans navn bede om Guds helbredende gerning i os.

Når vi gør dette, må vi lægge alt ansvar over til Ham.
Så kan vi hvile i fuld tillid til, at vore liv er i hans hånd,
uanset hvordan det går.
Og bede om at hans gode vilje må ske helt efter hans plan og timing i vore liv.

Og de skal lægge hænderne på de syge, så de bliver helbredt.
Markus kap.16 v. 18