Månedsarkiv: december 2014

Nytårs Glæde!

Skriv et svar

H. C. Andersen fortæller i et af sine eventyr om en lille fattig pige, der nytårsaften blev sendt ud for at sælge svovlstikker.
Det var en iskold aften, og den lille pige frøs skrækkeligt.

To gange strøg hun en svovlstik i forsøg på at få varmen.
I lyset fra svovlstikkerne oplevede hun i korte glimt de skønneste syn af varme og glæde.
Men hver gang slukkedes svovlstikkerne, og kulden og mørket vendte tilbage og lagde sig over det lille barn.

Tredje gang pigen strøg en svovlstik, kom mormor og hentede hende ind i den skønneste varme for altid – hos Gud.
Man fandt den lille pige død næste morgen frosset ihjel.
Åh nej, hun har villet varme sig, sagde folk.
Men H.C. Andersen slutter eventyret med ordene:
“Ingen vidste, hvad smukt hun havde set, i hvilken glans hun med gamle mormor var gået ind til nytårs glæde!”

Ind imellem kan vi opleve små lysstrejf i livet med Gud, hvor alt ligesom falder på plads.
Hvor vi oplever troens glæde og dybe fred, og måske i glimt fornemmer lidt af den herlighed, der venter os hjemme hos Ham.
Men som den lille pige kan vi også opleve, at det igen bare bliver koldt og mørkt i os –  og vi kan sukke efter, at lyset og glæden vil vare ved.

Gud ønsker, at vi som hans børn skal leve i lyset fra ham og hans ord.
Han ved, at det jordiske liv kan være svært og mørkt, og han gik i døden for, at vi som hans børn må opleve tryghed i hans faderfavn.

Han siger om sig selv, at han er lyset, og at hans ord er en lygte for vor fod og et lys på vor vej.
Ligesom vi må tænde et lys for at have glæde af det, må vi søge og bruge dette lys fra ham for selv at erfare det.

I Guds rige er det ikke primært de menneskelige sanser, vi kan bruge.
Vi kan ikke fysisk se, høre eller mærke hans nærhed.
I Guds rige er det troens og tillidens sans, der forbinder os med Ham – og med lyset.

Og vi har fået lov til uafbrudt at gribe fast i hans løfter om nærvær og hjælp, indtil vi til sidst må komme helt ind i hans glæde.

Når du ser med troens øjne, vil dit indre fyldes af mit lys.
Hvis nu mit lys får adgang til hele dit indre, selv de mørkeste kroge, så bliver alting badet i lys, som når en kraftig lampe lyser for dig.
Luk. kap.11 v.34 og 36

Engle

Skriv et svar

Juletid er også engletid, kan man vist roligt konkludere 😉
Engle i alle mulige versioner dukker op i julepyntningen, i julefilm, i krybbespil, i julesangene.
Og det er nok meget forståeligt, når vi ser, hvor centralt beskrivelsen af engleoplevelser er placeret i juleevangeliet.

Men hvad tænker vi egentligt om engle i dag?
Hvad er de for størrelser?
Er de blot udtryk for julehygge, eventyr, fri fantasi – måske overtro eller ønsketænkning?

I bibelen er engle et meget konkret og omtalt fænomen.
Både det gamle og det nye testamente beretter om engle, der er udsendt fra Gud med forskellige opgaver.
Op gennem tiden har der været talrige beretninger om, at Gud stadig sender sine engle til jorden med forskellige opgaver, og hvor de ved forskellige lejligheder har vist sig for mennesker.

Forfatteren Poul Hoffmanns kone Kirsten Hoffmann har i bogen Englevagt samlet en række nyere beretninger fra mennesker, der fortæller, hvordan de har oplevet engle på forskellig måde i deres hverdag.

Nogle af beretningerne handler om, hvordan mennesker i forskellige farlige situationer er blevet reddet af engle – og hvor enten de selv eller andre omkring dem oplevede at kunne se englene.
Andre fortæller om, hvordan mennesker i forbindelse med sygdom har oplevet helbredelse eller ny styrke til at kunne udholde hverdagen efter englebesøg.
Mange af fortællingerne handler om engle, der viser sig i forbindelse med dødsfald – enten for den døende eller for de pårørende til stor hjælp og trøst.

Det er både fascinerende og opmuntrende at læse om disse oplevelser opsamlet fra hele verden gennem de sidste 100 år.
Den fysiske fremtræden af englene er i beretningerne meget forskellige afhængig af konteksten, og alligevel er der mange fællestræk, når situationerne på tværs af tid og landegrænser ligner hinanden.

Jeg tror, Gud lader nogle mennesker opleve disse engleåbenbarelser som en helt konkret hjælp og trøst til de berørte – men også for at styrke troen hos dem, der hører om dem.

Gud viser i bibelen, at han ønsker, vi skal kende den usynlige virkelighed, at vi er i et kampområde her på jorden mellem lyset og mørket.
Men vi skal også vide, at vi som hans børn aldrig er overladt til at skulle føre den kamp selv.

På bagsiden af Kirsten Hoffmanns englebog står der:
”De himmelske væseners tilstedeværelse i dag som i bibelsk tid er i virkeligheden ikke noget unormalt, men naturligt i den kristnes liv.
En fornyet bevidsthed om det er tiltrængt i den tid, vi lever i.”

Englene er blot åndelige tjenere, som Gud sender ud for at hjælpe dem, der har fået adgang til det evige liv.
Hebr. kap.1 v.14

 

Glædelig Nu!

Skriv et svar

”Fred for både i går og i morgen,” synger vi i en gammel julesalme.

Lev i nuet!
Et udsagn vi ofte hører i en tid, hvor en travl og stresset hverdag let presser fokus væk fra det nærværende mod det, der skal gøres.
Eller mod det, der er sket!

Jesus siger meget direkte til os, at vi ikke skal bekymre os for dagen i morgen.

Vi skal leve fuldt og helt i dagen i dag, siger han.
Dette betyder selvsagt ikke, at vi skal droppe evalueringer, refleksioner og erfaringer, vi gør os hen ad vejen.
Eller lade være med at  planlægge og forholde os til fremtiden.
Alt dette er kun udtryk for klog og fornuftig forvalterskab i vore liv.

Nej – det vi skal være opmærksomme på er ikke at bekymre os!
Jesus advarer os mod bekymringer, måske fordi de ofte er udtryk for en manglende tillid til hans omsorg for os.
Måske fordi bekymring har rod i frygt – og frygt er ikke konstruktivt men begrænsende for frimodighed og  handlekraft.

Men måske også fordi bekymring for fremtiden i bund og grund er en illusion.
For fremtiden kommer i virkeligheden aldrig!
Det er kun nuet, der eksisterer- altid!

Det, vi forestiller os om fremtiden, vil aldrig blive oplevet sådan i virkeligheden –  når fremtiden bliver til nu.

Det er i vore tanker og i vore fantasier, vi skaber bekymringen.
Vi kommer i realiteten aldrig til at leve i den “fremtid”, vi forestiller os eller frygter.
For vi kan hverken rumme eller forestille os den faktiske kommende virkelighed i vores begrænsede tankeverden.

Vi kommer altid kun til at opleve at være i et nu.
Og i nuet kan vi leve, handle, tænke og agere.

Der er Jesus sammen med os – i virkeligheden.
Han er ikke i uvirkelige tankemønstre om noget, vi forestiller os i “fremtiden”.
Han er altid fuldt nærværende i det nu, som er det eneste, vi mennesker nogen sinde kommer til at skulle leve i – i virkeligheden.

Lad altså være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen.
Matt. kap.6 v.34

 

Definitionsret

Skriv et svar

I romanen Hytten forestiller forfatteren sig, hvordan det kunne foregå, hvis en sorgramt far får lov til at møde Gud.
Hvis tragedien og lidelsen kunne mødes i dialog med Skaberen.

Macks lille datter er brutalt blevet myrdet, og hans tro er isnet til i bitterhed og smerte.
En dag får han så en invitation til at tilbringe en weekend i en hytte – fysisk sammen med Gud, Jesus og Helligånden.

Det bliver på alle måder en helbredende og livsforvandlende weekend for Mack.
Han får gennem oplevelser og samtaler med de tre personligheder helt nye erkendelser og perspektiver, som sætter ham fri til at leve igen.

En af de spændende samtaler Mack får med Helligånden, handler om, hvem der egentligt er i stand til at definere, hvad der er godt og ondt i et menneskeliv.
Mack opdager, at han i realiteten selv vil have retten til at definere det.
Og at det kort sagt må være sådan, at det gode er det, der opleves rart, og det onde må være det, der føles ubehageligt.

Mack indser i løbet af samtalen, at denne vurdering bliver meget subjektiv og selvcentreret, og at den faktisk ændrer sig over tid.
Men han forstår også, at den nemt bliver begrænset, fordi vi som mennesker er begrænsede og ikke har Guds grænseløse kærlighed og evighedsperspektiv på verden og vore liv.

Endvidere er der milliarder af mennesker, der på samme måde alle selv vil dømme over godt og ondt, og hvis meninger uundgåeligt vil støde sammen i konflikter og krige. 

Mack bliver klar over, at han har levet i en illusion.
En illusion, der ikke holder til et virkelighedstjek – og en illusion, der har skabt fortvivlelse og håbløshed i ham, da stormene kom.

Han har brug for hjælp til at bryde denne onde cirkel, hvor han har gjort sig selv til dommer over livets hændelser –  og i realiteten er blevet fanget i et begærligt ønske om uafhængighed – om selv at være Gud.

Mack har brug for hjælp til virkelig at stole på Gud – og til at tage alle livets hændelser i tillid til Guds løfte om, at han er i Hans hænder uanset hvad, der møder ham.
Hjælp til igen at stole på Guds magt og nærvær – også når det er allersværest.
Hjælp til at stole på Guds kærlighed og omsorg i alt.

Helligånden giver Mack dette råd:
”Du må opgive retten til selv at beslutte, hvad der er godt og ondt.
Du må vælge kun at leve i mig – det er en svær pille at sluge.
For at kunne gøre det bliver du nødt til at kende mig godt nok til at stole på mig og hvile i min iboende kærlighed.”

Jeg bygger mit liv på dig, Herre, og jeg har besluttet at følge dine bud.
Salme 119 v.57