Månedsarkiv: september 2015

Enklere

Du ødelægger det for dig selv!
Mit besøg skulle være en kilde til glæde og ikke en belastning!
Sådan lader Bill Hybels Jesus sige til Martha.

Bill Hybes mener, vi skal være meget opmærksomme på, hvordan vi lever vores liv.
Mange kører i overhalingsbanen, der er overfyldt med stress, travlhed og aktiviteter –
mens vi i det stille bare håber, det snart må blive bedre.
Men det bliver ikke bedre –  af sig selv!

Hvis vi vil leve et enklere liv, betyder det, at vi må stoppe op og omorganisere.
Omprioritere!
Det kræver mere end at rydde ud i klædeskabet og skrivebordsskuffen.
Det kræver, at vi rydder op i vores sjæl – i vores tanker og værdier.

Bill Hybes er selv opvokset i en velstående amerikansk familie, hvor hårdt arbejde
for et succesfyldt familiefirma i generationer havde sat dagsordenen.
Ikke bare tog det mændenes fulde tid og opmærksomhed – det slog dem også ihjel i ganske ung alder.
Og i dag er der en parkeringsplads tilbage, hvor firmaet lå!

Bill Hybes blev i stedet præst og grundlægger af en ny kirke, men efter få år måtte han sande at være fanget i akkurat den samme fælde som hans forfædre – bare for et andet “firma”.
Hvordan er det gået til?
Hvordan er jeg blevet dette overbebyrdede, fortravlede og udbrændte vrag af et menneske, som er fuldstændig blottet for medfølelse og fuld af vrede og bitterhed mod andre.
Hvordan er det sket?

I bogen Enklere tager Bill Hybels os med på rejsen,
der førte ham ud af denne trædemølle til et liv i større fred.
Nøgleordene blev tid med Gud, tid med familie, venner, opladning – og at gå fra kalendertyrani til kalenderstyring!

Salomo fra det gamle testamente forsøgte at finde lykken på mange måder.
Han var fuld af visdom, stenrig og berømt.
Ligesom ham søger mange lykken i et godt helbred, uddannelse, nydelse, arbejde, rigdom, sex eller berømmelse.
Men for mange bliver konklusionen til sidst ligesom Salomos blev;
Tomhed – endeløs tomhed!

Hvis du vil leve et lykkeligt liv – skal du forestille dig en lykkelig død, sagde en munk engang.
Ved du, hvad en lykkelig død er – har du opskriften på et lykkeligt liv!

Bill Hybels har som præst siddet ved mange dødslejer og siger, at det altid er det samme, snakken handler om!

Først vil jeg imidlertid gerne fortælle dig, hvad der aldrig sker.
De gange jeg har siddet ved et dødsleje, har jeg aldrig nogensinde hørt én sige:
Vil du ikke hente den der medalje, jeg fik for mit frivillige arbejde…
Der er heller aldrig nogen, der har bedt mig gå i banken og hente en kuffertfuld af deres surt sammensparede penge…
Der er heller ingen, der har bedt mig hente deres nye BMW…
Eller komme med deres firmas sidste kvartalsregenskab.
Alt det der optager ikke folk, når de ligger for døden.
Men hvad snakker de så om?
To ting:
Om de har levet godt sammen med deres familie, og om de er klar til at møde deres Skaber.
Det er altid det, jeg taler med folk om på deres dødsleje.

Så enkelt er det!
Siger Jesus til Marta.
Relationer er vigtigere end aktivitet.

Ja, Herre, lær mig at forstå dine veje
Vis mig den sti, jeg skal følge.
Salme 25 vers 4

Arvinger

Hvad skal Gud dog stille op med os? –
spurgte en af mine venner engang, og hun fortsatte:

“Jesus har overvundet døden og det onde.
Han har vundet frelse, fred, lægedom og håb til os.
Han har betalt med den dyreste pris – sit eget blod.
Han har gjort os til sine arvinger og sat det hele ind på vores konto.

Det eneste, vi skal gøre, er i virkeligheden at stole på ham – og tage imod det hele i tro!
Og alligevel beder vi ham gang på gang om at give os det igen.
Vi skulle i stedet begynde at takke ham for alt det, han har givet os,
og så bede ham om at hjælpe os med at modtage og folde sit liv ud i os.”

Krista Frandsen er inde på de samme tanker:
Husk at i MIT NAVN ( Jesus) kan du bede om hvad som helst, du vil, og du skal få det.

Men lad ikke målet for dine ønsker være at få, men at være: være èt med mig.
Alt, hvad I forsøger at gøre i egen kraft, visner bort, bliver til intet.
Mit liv har jeg givet jer, og det kan hverken købes eller fortjenes – heller ikke med anger og ydmyghed.
Det kan kun modtages i tro.
At stole på Mig er ydmyghed!
Bed ikke om noget, som allerede er jeres.
Ingen kan lægge det mindste stykke til sin åndelige vækst.
Den, der tør “nøjes” med mig, han er rig; for han har plads til alt MIT.”

Kære Jesus
Jeg giver dig min tvivl  – og takker for din tro.
Jeg giver dig min synd – og takker for din frelse.
Jeg giver dig min frygt – og takker for dit mod.
Jeg giver dig mit had – og takker for din kærlighed.

Jeg giver dig min kritik – og takker for din taknemmelighed.
Jeg giver dig min hævn – og takker for din tilgivelse.
Jeg giver dig min usikkerhed – og takker for din tillid.
Jeg giver dig min bundethed – og takker for din frihed.

Jeg giver dig min sygdom – og takker for din helbredelse.
Jeg giver dig min elendighed – og takker for din herlighed.
Jeg giver dig min egoisme – og takker for din næstekærlighed.
Jeg giver dig mine smerter – og takker for din lægedom.

Jeg giver dig mit mørke – og takker for dit lys.
Jeg giver dig mine svigt – og takker for din genopretning.
Jeg giver dig min svaghed – og takker for din styrke.
Jeg giver dig min grådighed – og takker for din gavmildhed.

Jeg giver dig min tristhed – og takker for din glæde.
Jeg giver dig mit hovmod – og takker for din ydmyghed.
Jeg giver dig min vrede – og takker for din mildhed.
Jeg giver dig min magtesløshed – og takker for din kraft.

Jeg giver dig min sorg – og takker for din trøst.
Jeg giver dig min kontrol-afhængighed – og takker for din ledelse.
Jeg giver dig mine løgnebilleder – og takker for din sandhed.
Jeg giver dig mit stress – og takker for din ro.

Jeg giver dig mine nederlag – og takker for dine sejre.
Jeg giver dig min kortsynethed – og takker for din almagt.
Jeg giver dig min ligegyldighed – og takker for din omsorg.
Jeg giver dig min distræthed – og takker for dit nærvær.

Jeg giver dig min meningsløshed – og takker for dit håb.
Jeg giver dig min forgængelighed – og takker for din evighed.
Jeg giver dig min dødsangst – og takker for din fred.
Jeg giver dig mit liv – og takker for dit liv.

Jesus, hjælp mig til at aflevere alt mit hos dig.
Jesus, hjælp mig til at modtage alt dit af dig.
Virk det i mig, Herre!
Tak i Jesus navn.

Jeg beder om, at I virkelig må kunne forstå Kristi kærlighed, 
der overgår menneskelig fatteevne;
så I fuldt ud kan opleve alt det, Gud har til jer.
Ef. kap. 3 v. 19

 

 

Søg!

Søg først Guds rige og hans retfærdighed.
Så skal alt det andet gives jer i tilgift.

I en tid forstod jeg dette Jesus-citat som en slags opfordring til prioritering –
altså mit “åndelige liv” skulle være første punkt på dagsordenen.
Inden de “menneskelige” udfordringer og gøremål optog mig.

Jeg tror egentligt ikke, at Gud ønsker at være et punkt
på min lille gule huskeseddel!
Jeg tror, han ønsker, at jeg skal forstå, at han er det center i mit liv
hvoraf alt, hvad der er mig udspringer – både “åndeligt og menneskeligt”.

Han er ikke interesseret i en “åndelig religiøsitet”, der er skilt fra mit liv og dets mange erfaringer af smerte og glæde, fortvivlelse og håb, tvivl og tro.
Han er lidenskabeligt interesseret i hele mig – og ønsker at være med i hele mit liv – hele tiden.

Og så er det faktisk tankevækkende, at der står Søg først!
Der står ikke Find først!

Vi famler ofte rundt i vores opfattelse af Gud – og troen på ham.
Falske gudsbilleder forstyrrer billedet og kan gøre os både forvirrede – og måske bange for at søge Gud.
FIndes han overhovedet?
Han kan da på ingen måde holde af mig – sådan som jeg er?
Jeg er jo ikke sådan religiøs på den måde…
Er tro på Gud egentligt ikke bare udtryk for menneskelig ønsketænkning – en mental krykke?
Overtro?

At søge Gud  – og opleve Gud i sit liv kan nogle gange opleves meget konkret –
men ofte også meget diffust.

En munk fra 1100-tallet beskriver det således:
“Ordet opfattes ikke i nogen ydre skikkelse, men gennem sin virkning.
Han er et ord, som ikke høres, men som gennemtrænger.
Han taler ikke, han virker.
Han giver sig ikke til kende for ørene, men påvirker viljen.
Hans ansigt har ingen form, men sætter sit aftryk i mennesket.
Han kan ikke ses med kroppens øjne, men fylder hjertet med glæde”.

Som i alle andre relationer lærer vi også Gud at kende ved at bruge
tid sammen med Ham.
Når vi er sammen med et andet menneske og deler liv og erfaringer,
styrkes kendskabet og relationen.

Vi mødes ikke med Gud synligt ansigt til ansigt.
Vi kan læse hans ord, og snakke med ham om vore liv, som det er i alle dets aspekter –
eller bare være stille i hans nærhed.
Vi kan tage ham med i alle vore gøremål  – glæder og udfordringer.
Måske i en stille indre dialog – og mere og mere vil vores bevidsthed kunne øges om hans nærvær.

Magnus Malm beskriver, hvad han i små spejlglimt erfarer:
“Når jeg kommer til Jesus, ved jeg, at jeg er velkommen.
Han alene er totalt befriet fra alle billeder af mig.
Han forsøger ikke at presse mig ind i et bestemt mønster.
Han opfatter mig ikke som et forstyrrende element,
vender sig ikke væk fra mig eller forsøger at beskytte sig.

Han bliver glad, ikke fordi jeg har gjort noget godt,
men fordi det er mig, der kommer.
Han forstår mig.
Jeg behøver ikke at anstrenge mig for at forklare alting for ham –
og jeg behøver ikke at forsvare, hvorfor jeg føler eller opfører mig, som jeg gør,
og så alligevel ikke være sikker på, om han forstår det rigtigt.
Han ved det, så jeg behøver ikke at sige noget.

Han bliver hos mig.
Der er ikke noget hos mig som kan jage ham på flugt.
Jeg ved, at han er vendt mod mig, også i mørket.
Hvor skulle et menneske vove at lade figenbladene falde, om ikke der?”

Når I søger efter mig, vil I finde mig.
Ja, hvis I søger mig af hele jeres hjerte, vil I finde mig.
Jer. 29,13