Månedsarkiv: oktober 2015

Kærlighedens magt

Skriv et svar

Da Zemar kom til Danmark, vidste han ikke andet om kristne, end at de spiste svinekød.
Og da han på asylcenteret i Nordjylland fik stukket noget materiale om kristendommen på farsi i hånden, kunne han kun grine af den urealistiske historie om Jesus, der genopstod og og steg til himmels.
Men ordene “tilgivelse” og “kærlighed” havde alligevel bidt sig fast.
Sådan fortæller den anonymiserede afghaniske flygtning Zemar til Berlingske i efteråret 2015.

I den selvbiografiske bog “Søn af Hamas” følger vi den unge Musab Hassan Yusef,
der vokser op i Hamallah på Vestbredden.
Hans far er medstifter af Hamas – en terroristisk islamisk bevægelse, der kæmper mod Israel -og for et frit selvstændigt Palæstina.
Yousef vokser op i inderkredsen af bevægelsen – bl.a. under Yassir Arrafats ledelse, og han er aktiv i kampen sammen med sin familie.
Nøgleordene er had, hævn, vold og terror.
Men en dag møder han nogle kristne i Jerusalem, som fortæller om Jesus og kristendommen.
Det er særdeles farligt for Yousef at vise intereresse for kristendom, og i stor hemmelighed kommer han med til de kristne møder.
Det, der slår benene væk under ham, er den helt nye tænkning, han aldrig har mødt før:
Jesu tale om kærlighed fred og forsoning – og ikke mindst udsagnet: Elsk dine fjernder!

Da Massoud Fouroozansdeh som ung flygtning kommer til Danmark fra Iran,
får han kontakt med sin mor, der allerede opholder sig her i landet.
Massoud bliver imidlertid chokeret over, at hans mor har omgang med nogle kristne kvinder. De er godt nok meget venlige – men alligevel en farlig vildførelse for hans mor.
Massoud beslutter derfor at anskaffe sig en bibel og gennemlæse den – udelukkende for at finde argumenter “indefra” mod kristendommen i diskussionerne med de kristne damer.
I bogen “Den forbudte frelse” fortæller Massoud, hvordan det gik.
Han kom aldrig til at bruge bibelen på den måde, for undervejs i læsningen åbenbarede den sig som et fantastisk kærlighedsbrev skrevet af Gud til ham.
Tankerne om kærlighed og fred – tilgivelse og forsoning revolutionerede helt Massouds tankegang.

Zemar tog kontakt med nogle kristne flygtninge.
Han begyndte at studere bibelen og valgte efter to år at blive døbt.
Jeg husker alt om den dag. Den var helt fantastisk.
Jeg fik gaver fra 15 danskere. Det var en stor dag.
Men det vigtigste for mig er, at jeg blev mere rolig.
Jeg tænkte ikke flere dårlige ting. 
Jeg fik skiftet hele mit hjerte, fortæller Zemar.

Mosab Hassan Yousef valgte i største hemmelighed at blive kristen.
Det var ekstremt farligt for ham pga. sine tætte kontakter til Hamas inderkerne.
Efter et par år flygtede  han til USA – og det meste af hans familie fordømmer hans valg.
Men Mosab er i dag ikke i tvivl.
Han er overbevist om, at det kristne bud om “at elske sine fjender” er den eneste farbare vej til fred i Mellemøsten.

Massoud prøvede at kæmpe imod:
Jeg forsøgte at glemme de ord, som jeg havde læst i bibelen, men jeg kunne ikke slippe dem.
Uanset hvor meget jeg anstrengte mig for at glemme det kristne evangelium, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvad jeg gik glip af, hvis der virkelig fandtes en kærlig gud…
Massoud måtte tage imod budskabet og blive en kristen.
Han har studeret teologi, fungerer nu som migrantpræst og har bl.a.
oprettet flygtningekirken Church of Love.

Derfor giver jeg jer en ny befaling:
I skal elske hinanden.
Som jeg har elsket jer, skal I elske hinanden.
Joh. kap. 13 v. 34

Lidt mere Lewis

Skriv et svar

Da Narniaforfatteren C.S. Lewis  blev troende, blev han overrasket over, at hans tro, der var bygget på en logisk og stærk overbevisning, alligevel kunne anfægtes.
Han erfarede, at hans følelser omkring troen kunne være meget svingende, selv om han intellektuelt var helt overbevist om sandheden i den.

For følelserne skifter, uanset hvilken holdning vor fornuft indtager.
Også nu hvor jeg er en kristen, har jeg nogle gange nogle følelser, hvor det hele forkommer usandsynligt…
Dette oprør fra dine følelser mod dit virkelige jeg vil dukke op under alle omstændigheder.
Hvis man ikke lærer sine følelser, hvor deres plads er, kan man hverken blive en overbevist kristen eller en overbevist ateist, men bare en skabning, som svajer hid og did, og hvis overbevisninger snarere afhænger af vejret og af fordøjelsen.

Midlet mod dette er ifølge Lewis meget konkret:
Det første skridt er at vedkende sig det faktum, at vore følelser er omskiftelige.
Dernæst må man gøre sig klart, at hvis man først én gang har vedkendt sig kristendommen,
bør man hver dag meditere over nogle af dens grundlæggende læresætninger i et stykke tid.
Derfor er daglig bøn, bibellæsning, og kirkegang nødvendige dele af det kristne liv.
Det er nødvendigt, vi konstant bliver mindet om det, vi tror på.
Den må have næring.

Lewis er også meget konkret i sin anvisning på, hvad det vil sige at leve som en kristen.
Faktisk skal vi begynde at lade som om, vi er Guds fuldkomne kærlige børn – lade som om vi er “en lille Jesus”.
Hvor vi tænker hans tanker om os og prøver at handle kærligt fra øjeblik til øjeblik.
Ikke for at være falsk – men fordi, det vi vælger at gøre, efterhånden vil forme os til at blive til det, vi øver os på.
Den gode smitte – som Lewis kalder det.

Det skal vi ikke gøre af hensyn til vores frelse – bestemt ikke!
For den er udelukkende og altid kun Guds ansvar!

Vi skal gøre det, for at blive til den som egentligt er planen med os – nemlig mere og mere at blive ligesom Jesus.
Fyldt med hans Ånds frugter: kærlighed, barmhjertelighed, tålmodighed, ydmyghed …

Lewis sammenligner os med tinsoldater, der har brug for at blive levendegjort af Gud.
Kristus selv, Guds søn, som er menneske (ligesom vi) og Gud (ligesom sin Fader), står lyslevende ved siden af os og er allerede i dette øjeblik ved at forvandle vores komediespil til realitet.

Den virkelige Guds søn står ved vores side.
Han er ved at forvandle os, så vi bliver som ham selv.
Han begynder så at sige at “indsprøjte” sin form for liv og tanke – sit åndelige liv – i os.
Begynder at forvandle tinsoldaten til en levende mand.
Den del af os, som ikke kan lide det, er den del, der endnu er tin.

På spørgsmålet om hvorvidt det er let eller svært at være kristen, må Lewis svare ja til begge dele.
Det svære er at overgive sig selv – alt sit eget – alt sit “tin” – og være parat til at blive bygget helt om.
Til at få kødhjerter i stedet for stenhjerter!
Ikke bare få repareret et par svage steder hist og pist –  men blive bygget helt om af Kristus til at ligne Ham mere og mere.

På den anden side er det så enkelt – hele livet og al kristendom handler netop om dette ene:
At blive draget ind i Kristus – af Ham!
Ham i os – og vi i Ham.

Det var Guds eneste formål med at blive menneske.
Det er det eneste, vi blev skabt til.

Og fordi Guds Ånd, som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer,
vil han også oprejse jeres dødelige legemer til sin tid og give jer det evige liv.
Rom. kap. 8 vers 11

Lidt Narnia

Skriv et svar

Kristendommen giver overhovedet ikke nogen mening, før man har stået ansigt til ansigt med den slags kendsgerninger, som jeg har beskrevet.
Således skriver Narniaforfatteren C. S. Lewis i sin bog “Det er kristendom”.

Flere af os har sikkert stiftet bekendtskab med Narnia – landet bag garderobeskabet.
Hvor den gode og mægtige løve Aslan – gennem sin død –  vinder over snedronningen, der har indhyldet landet i en endeløs vinter.
Hvorefter kampen for at vinde landet tilbage til fred og harmoni kan begynde.

Lewis var professor i litteratur ved Cambridge Universitet og i mange år en inkarneret ateist.
Men hans videnskabelige og logiske arbejdsmåde “tvang” ham til meget modstræbende at omvende sig til kristendommen, fordi den ifølge hans analyser og logiske tænkning simpelthen måtte være sand.

De kendsgerninger, Lewis refererer til, er bl.a., at verden må være skabt af en kærlig magt.
En magt der har lagt en fælles “naturlov” ned i alle mennesker  – til alle tider.
En naturlov, der fortæller os grundlægende, hvad der er rigtig og forkert –
fx fair play, ærlighed, trofasthed osv –  men også en kærlighedslov, ingen af os kan overholde.

Det er efter at have forstået, at der findes en virkelig morallov og en magt bag denne lov – og at vi har overtrådt denne lov og placeret os selv i et forkert forhold til denne magt – det er efter alt dette, og ikke et øjeblik før, at kristendommen begynder at sige en noget.

Gud har skabt verden god, men den er besat af en ond og ødelæggende magt –
“denne verdens fyrste”.
Vi er på den forkerte side i denne kamp – og har således desperat brug for hjælp mod de mørke og ødelæggende kræfter i og omkring os.

Guds egen søn kom derfor til jorden og blev menneske – fordi han som den eneste kunne opfylde loven – og derfor kunne vinde sejren over ondskaben og døden.
Jesus inviterer os alle over på sit hold, hvor vi kan få del i denne sejr – gennem hans død og liv.

Man behøver slet ikke at kunne forstå det teologisk – det virker simpelthen sådan, når vi vælger at tage imod det i tro, forklarer Lewis.
Ligesom i Narnia hvor Aslan blæser sin ånd og liv ind i alle de væsener, den onde dronning  i kampen har forvandlet til hårde stenskulpturer.

Lewis mener, at mange mennesker, inden de bliver troende, går med en vag opfattelse af, at det at være en kristen er som en eksamen, der skal bestås eller en slags handel, vi skal indgå med Gud. Hvis vi gør sådan – vil Gud gøre sådan…

Det første resultat af sand kristendom er at tilintetgøre denne forestilling.
En af de ting, kristendommen netop blev skabt for, var bl.a. at tilintetgøre denne forestilling.
Gud har længe ventet på det øjeblik, hvor vi ville opdage, at det er udelukket, at vi skulle kunne bestå en eksamen eller sætte Ham i gæld til os.

I stedet erfarer vi, at ingen af vore forsøg kan føre os hjem til Gud.
Alle vore forsøg fører os i stedet frem til det punkt, hvor vi må vende os til Gud og sige:
Du må gøre det.
Jeg kan ikke.

Det vanskelige består helt og holdent i at nå det punkt, hvor vi vil erkende,
at alt, hvad vi har gjort og kan gøre, intet er.

Hvis man vil, kan man sige det på denne måde:
Kristus tilbyder os noget for intet.
Han giver os endda alt for intet.
I én forstand består hele det kristne liv i at tage imod dette meget opsigtsvækkende tilbud.

I dræbte livets ophav.
Men Gud lod Ham genopstå fra de døde.
Apost. G. kap. 3 v. 15