Tag-arkiv: Lewis

Den bedste forfatter

I denne uge har jeg hørt tre historier.
Tre meget forskellige historier – men af samme forfatter!

I den første er vi i England i 1930’erne.
En særdeles begavet ung mand er i gang med sine studier på Oxford Universitet.
Han er erklæret ateist – men en dyb længsel efter noget udefinerbart
samt hans logiske undersøgelser af verden og mennesker gør noget ved ham.
Hans analyser og overvejelser får til sidst Jack Lewis til at droppe sine forbehold om noget større.

Man kan forestille sig mig alene på værelset på Magdalen (Oxford) nat efter nat,
og hver gang mine tanker et øjeblik fjernede sig fra mit arbejde,
mærkede jeg hans konstante ubønhørlige tilnærmelse, ham som jeg så ivrigt ikke ønskede at møde…
Jeg opgav og indrømmede, at Gud var Gud, knælede og bad;
den nat var jeg måske den mest modløse og modstræbende konvertit i hele England.

Thomas Ø. Allmann skriver i sin nye biograf om C.S. Lewis:
Døren er blevet vist Lewis, og nu trodser han sin stolthed,
vælger at lægge sine våben ned og og tage i håndtaget.
Spørgsmålet er nu, hvad der er bag døren.
Det er ude af Lewis’ hænder og over hans forstand,
for hvad der er på den anden side af døren er ikke filosofi,
men sandheden om hvem Gud er, og som kun Gud kender.
Lewis begynder dagligt at læse i bibelen, for når Gud siger:
“Dette er er min søn hør ham, må man tie og lytte”.

Efterfølgende bliver Lewis gennem sit forfatterskab kendt verden over
som en af de væsentligste fortalere for kristendommen –
og er forfatterren bl.a. bag Narniaserien.

Den anden historie foregår i USA.
I foråret 1980 holder en ung teolog på 25 år sin første prædiken
i en lille lånt teatersal for 50-60 fremmede mennesker,
der har taget imod indbydelsen til at høre visionen om en mulig ny kirke.
Den unge mand taler om en kirke, der skal lykkes, forstået således
at menneskeliv skal heles, opbygges og forandres i mødet med Guds kærlighed.
Han er fuld bevidst om sin egen manglende formåen – og erklærer,
at hele tanken om den nye kirke, kun kan lykkes, hvis Gud gør det.

Kirken, skal som den unge præst forestiller sig, grundlægges på 5 værdier:
1) Den skal rent faktisk gøre, hvad der står i bibelen.
2) Den skal bestræbe sig på at gøre det, Gud prioriterer
3) Den skal have fuld tillid til Guds løfter i bibelen
4) Den skal være fuldstændig afhængighed af Guds Ånds kraft.
5) Den skal elske Gud og mennesker.

43 år senere går den unge mand Rick Warren på pension fra en af de største kirker i verden med tusinder
af medlemmer, et verdensomspændende hjælpearbejde, bogudgivelser, opbygning og undervisning på store digitale platforme – og med tusinder af forandrede liv i fortællingen.

Den tredje historie er fra Danmark.
En lille dreng fødes i Nordjylland af en ung pige, der er psykisk syg og stofmisbruger.
En kaotisk barndom i begyndelse af firserne – flere barndomsår på et elendigt opholdssted,
et ungdomsliv med mere og mere stofmisbrug og kriminalitet,
samt et fasttømret selvbillede af at være uelsket, uønsket og forkert.

Første fængselsophold som 15 årig – mere kriminalitet – mere og mere voldsom adfærd.
Bliver pengeopkræver i en af de store bandeorganisationer, der dog midlertidig
tager rygmærkerne fra ham pga. for voldelig adfærd!
13 års fængsel – frem og tilbage mellem fængsler og psykiatriske behandlingsdomme.
Fastspænding i dagevis, isolationsceller – ingen kan nå ind til ham.
Han er meget personfarlig og angriber i sin aggressivitet både medfanger og personale.
Konklusionen er efter mange års arbejde med den unge mand,
at han er uden for al menneskelig rækkevidde – både pædagogisk, psykologisk og terapeutisk.

Men Martin har ind imellem mødt noget andet.
På et tidspunkt bl.a. en kristen dame, der bad med ham, da han var
midt i et forfølgelsesvanvid fremkaldt af langvarig stofindtag – og det hjalp, mærkede han.
Så flere år senere da han er fuldstændig ødelagt og igen i fængsel,
opgiver han og beder Gud hjælpe og tage over i hans liv.
Martin tager en bibel med ind i isolationscellen.
Han læser og læser i den mange timer om dagen gennem flere måneder.
I begyndelsen forstår han slet ikke noget af den, men han læser videre.
Umærkeligt for ham selv – men særdeles mærkeligt for alle omkring ham, forandrer han sig.
Det vilde temperament forsvinder – og Martin bliver som nogle fængselsbetjente bemærker det
“helt behagelig at være sammen med”.

En dag Martin sidder og læser i bibelen, hører han sig selv sige højt: Slap af mand – du er tilgivet!
Han ser, at han er elsket – simpelthen fordi han er et menneske villet og skabt af Gud,
og fuldstændig tilgivet pga. Jesu offerdød på Golgata.

En stor byrde falder af Martin, og han beslutter at blive præst,
så han kan fortælle andre om, hvad han selv har erfaret.

Kampen er ikke forbi – den skal faktisk først til at begynde.
Kampen tilbage til livet – men nu som et elsket og tilgivet Guds barn.
I dag er Martin Bentsen bl.a. præst i Herning Oasekirke – og en meget inspirerende bibellærer.

De tre unge mænds historier er så forskellige – men et har de tilfælles: Forfatteren!
De vælger alle at opgive deres egne forsøg på at skrive en meningsfuld historie.
De opgiver at bygge på deres egen indsigt, fornuft, intelligens og styrke.
De giver bogstaveligt talt pennen fra sig – accepterer at de er skabninger,
og beder Skaberen skrive sin kærlige og kraftfulde historie lige ned i deres konkrete liv.

Og som Martin siger:
Jeg er så glad for, at alle menneskelige instanser opgav mig, for så kan Gud få hele æren!

Stol på Herren af hele dit hjerte, følg ikke kun dine egne tanker.
Søg Guds vilje i alt, hvad du gør, så vil han lade livet lykkes for dig.
Vær ikke selvklog og egenrådig…
Ordsp. 3,5-7a






Lidt mere Lewis

Skriv et svar

Da Narniaforfatteren C.S. Lewis  blev troende, blev han overrasket over, at hans tro, der var bygget på en logisk og stærk overbevisning, alligevel kunne anfægtes.
Han erfarede, at hans følelser omkring troen kunne være meget svingende, selv om han intellektuelt var helt overbevist om sandheden i den.

For følelserne skifter, uanset hvilken holdning vor fornuft indtager.
Også nu hvor jeg er en kristen, har jeg nogle gange nogle følelser, hvor det hele forkommer usandsynligt…
Dette oprør fra dine følelser mod dit virkelige jeg vil dukke op under alle omstændigheder.
Hvis man ikke lærer sine følelser, hvor deres plads er, kan man hverken blive en overbevist kristen eller en overbevist ateist, men bare en skabning, som svajer hid og did, og hvis overbevisninger snarere afhænger af vejret og af fordøjelsen.

Midlet mod dette er ifølge Lewis meget konkret:
Det første skridt er at vedkende sig det faktum, at vore følelser er omskiftelige.
Dernæst må man gøre sig klart, at hvis man først én gang har vedkendt sig kristendommen,
bør man hver dag meditere over nogle af dens grundlæggende læresætninger i et stykke tid.
Derfor er daglig bøn, bibellæsning, og kirkegang nødvendige dele af det kristne liv.
Det er nødvendigt, vi konstant bliver mindet om det, vi tror på.
Den må have næring.

Lewis er også meget konkret i sin anvisning på, hvad det vil sige at leve som en kristen.
Faktisk skal vi begynde at lade som om, vi er Guds fuldkomne kærlige børn – lade som om vi er “en lille Jesus”.
Hvor vi tænker hans tanker om os og prøver at handle kærligt fra øjeblik til øjeblik.
Ikke for at være falsk – men fordi, det vi vælger at gøre, efterhånden vil forme os til at blive til det, vi øver os på.
Den gode smitte – som Lewis kalder det.

Det skal vi ikke gøre af hensyn til vores frelse – bestemt ikke!
For den er udelukkende og altid kun Guds ansvar!

Vi skal gøre det, for at blive til den som egentligt er planen med os – nemlig mere og mere at blive ligesom Jesus.
Fyldt med hans Ånds frugter: kærlighed, barmhjertelighed, tålmodighed, ydmyghed …

Lewis sammenligner os med tinsoldater, der har brug for at blive levendegjort af Gud.
Kristus selv, Guds søn, som er menneske (ligesom vi) og Gud (ligesom sin Fader), står lyslevende ved siden af os og er allerede i dette øjeblik ved at forvandle vores komediespil til realitet.

Den virkelige Guds søn står ved vores side.
Han er ved at forvandle os, så vi bliver som ham selv.
Han begynder så at sige at “indsprøjte” sin form for liv og tanke – sit åndelige liv – i os.
Begynder at forvandle tinsoldaten til en levende mand.
Den del af os, som ikke kan lide det, er den del, der endnu er tin.

På spørgsmålet om hvorvidt det er let eller svært at være kristen, må Lewis svare ja til begge dele.
Det svære er at overgive sig selv – alt sit eget – alt sit “tin” – og være parat til at blive bygget helt om.
Til at få kødhjerter i stedet for stenhjerter!
Ikke bare få repareret et par svage steder hist og pist –  men blive bygget helt om af Kristus til at ligne Ham mere og mere.

På den anden side er det så enkelt – hele livet og al kristendom handler netop om dette ene:
At blive draget ind i Kristus – af Ham!
Ham i os – og vi i Ham.

Det var Guds eneste formål med at blive menneske.
Det er det eneste, vi blev skabt til.

Og fordi Guds Ånd, som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer,
vil han også oprejse jeres dødelige legemer til sin tid og give jer det evige liv.
Rom. kap. 8 vers 11

Lidt Narnia

Skriv et svar

Kristendommen giver overhovedet ikke nogen mening, før man har stået ansigt til ansigt med den slags kendsgerninger, som jeg har beskrevet.
Således skriver Narniaforfatteren C. S. Lewis i sin bog “Det er kristendom”.

Flere af os har sikkert stiftet bekendtskab med Narnia – landet bag garderobeskabet.
Hvor den gode og mægtige løve Aslan – gennem sin død –  vinder over snedronningen, der har indhyldet landet i en endeløs vinter.
Hvorefter kampen for at vinde landet tilbage til fred og harmoni kan begynde.

Lewis var professor i litteratur ved Cambridge Universitet og i mange år en inkarneret ateist.
Men hans videnskabelige og logiske arbejdsmåde “tvang” ham til meget modstræbende at omvende sig til kristendommen, fordi den ifølge hans analyser og logiske tænkning simpelthen måtte være sand.

De kendsgerninger, Lewis refererer til, er bl.a., at verden må være skabt af en kærlig magt.
En magt der har lagt en fælles “naturlov” ned i alle mennesker  – til alle tider.
En naturlov, der fortæller os grundlægende, hvad der er rigtig og forkert –
fx fair play, ærlighed, trofasthed osv –  men også en kærlighedslov, ingen af os kan overholde.

Det er efter at have forstået, at der findes en virkelig morallov og en magt bag denne lov – og at vi har overtrådt denne lov og placeret os selv i et forkert forhold til denne magt – det er efter alt dette, og ikke et øjeblik før, at kristendommen begynder at sige en noget.

Gud har skabt verden god, men den er besat af en ond og ødelæggende magt –
“denne verdens fyrste”.
Vi er på den forkerte side i denne kamp – og har således desperat brug for hjælp mod de mørke og ødelæggende kræfter i og omkring os.

Guds egen søn kom derfor til jorden og blev menneske – fordi han som den eneste kunne opfylde loven – og derfor kunne vinde sejren over ondskaben og døden.
Jesus inviterer os alle over på sit hold, hvor vi kan få del i denne sejr – gennem hans død og liv.

Man behøver slet ikke at kunne forstå det teologisk – det virker simpelthen sådan, når vi vælger at tage imod det i tro, forklarer Lewis.
Ligesom i Narnia hvor Aslan blæser sin ånd og liv ind i alle de væsener, den onde dronning  i kampen har forvandlet til hårde stenskulpturer.

Lewis mener, at mange mennesker, inden de bliver troende, går med en vag opfattelse af, at det at være en kristen er som en eksamen, der skal bestås eller en slags handel, vi skal indgå med Gud. Hvis vi gør sådan – vil Gud gøre sådan…

Det første resultat af sand kristendom er at tilintetgøre denne forestilling.
En af de ting, kristendommen netop blev skabt for, var bl.a. at tilintetgøre denne forestilling.
Gud har længe ventet på det øjeblik, hvor vi ville opdage, at det er udelukket, at vi skulle kunne bestå en eksamen eller sætte Ham i gæld til os.

I stedet erfarer vi, at ingen af vore forsøg kan føre os hjem til Gud.
Alle vore forsøg fører os i stedet frem til det punkt, hvor vi må vende os til Gud og sige:
Du må gøre det.
Jeg kan ikke.

Det vanskelige består helt og holdent i at nå det punkt, hvor vi vil erkende,
at alt, hvad vi har gjort og kan gøre, intet er.

Hvis man vil, kan man sige det på denne måde:
Kristus tilbyder os noget for intet.
Han giver os endda alt for intet.
I én forstand består hele det kristne liv i at tage imod dette meget opsigtsvækkende tilbud.

I dræbte livets ophav.
Men Gud lod Ham genopstå fra de døde.
Apost. G. kap. 3 v. 15