Rødkælken spurgte:
Jeg gad vide, hvorfor disse ængstelige mennesker
bringer så megen forstyrrelse med sig
og bekymrer sig så meget?
Spurven svarede:
Min ven, jeg tror, det skyldes, at de ikke har en himmelsk Far,
sådan som du og jeg har –
en Far, der passer på dem!

En præst forklarede fornyligt, at menneskets relation til Gud er som en fjeder.
Som udgangspunkt er vi ikke naturligt bevidste om hans eksistens og kærlighed –
og tiltrækkes ikke umiddelbart af hans nærhed.
Snarere tværtimod!
Faktisk kan Guds kærlighed i vort liv virke så usandsynligt for os –
at det er en virkelighed, vi ikke forstår eller regner med.

For Gud tvinger sig aldrig ind på os.
Han er fuldstændig kærlighed, og kærlighed tvinger aldrig!
Men han siger, han elsker os uendeligt meget – og bare længes efter,
at vi vil invitere ham ind i vore liv og komme til ham med alt!

Vores del er at begynde at gå imod “fjederens” naturlige modstand ved at søge ham.
Vi skal vende os imod ham – komme til ham.
Jesus sagde det sådan, da han begyndte sin gerning på jorden:
At vi skulle ændre indstilling.

En hindring for at søge Gud kan være, at vi tror,
vi ikke er “gode nok” – eller fromme nok!
Som en sagde det:
Vi har beskidte hænder – og tror, de skal være rene,
før vi kan tillade os at søge Gud.
Men det er faktisk lige modsat: Gud beder os komme, præcis som vi er –
og så er resten af arbejdet hans del.

Mange mennesker giver udtryk for, at de gerne vil tro – men ikke kan.
Nogle siger ligefrem, at de er misundelige på dem, der tror –
og at de gerne selv ville kunne tro på noget større end dem selv.

Det at tro er ikke en evne eller begunstigelse,
der er givet til nogle særligt åndeligt begavede mennesker.
Jesus kom til alle mennesker – uden undtagelse!

Hvis vi gerne vil tro, er det vores del at begynde at søge ham.
Lige som vi er, og helt som vi har det.

Når vi begynder at tænke på ham, læse i bibelen –
og snakke med ham i tankerne og med ord,
kan han åbne sit nærvær for os og skabe tro.

Nogle gange går det let – andre gange tungere og svingende.
Ofte er det en proces, der forandres og udvikles gennem hele livet.
Men det er hans ansvar – hans del.

En levende tro på ham er en gave!
Fra ham –  til den, der ønsker den.
Søg – og du skal finde, lover han.

Han lover, at han altid er hos os – lige til “verdens ende”!
Uanset hvor koldt, mørkt og tomt vi i perioder må opleve det.
Nogle gange kan vi være så pressede,
at vi kun orker et indre skrig eller et stille suk til ham.
Det ændrer intet for hans nærvær og kærlighed til os.

Et par tvillingefostre lå trygt og godt i mørket.
Den ene spurgte pludselig den anden:
Tror du på mor?

Vi må spørge os selv:
Tror vi på Far? 

Så fortsatte han: 
“Gå hen og sig til mit folk:
I hører, men forstår dog intet.
I ser, men fatter dog intet.
Folkets øjne dækkes til, så de intet ser.
Deres ører stoppes til, så de intet hører.
Deres hjerter lukkes af, så de ikke føler anger eller skyld –
ellers ville de komme til mig,
så jeg kunne helbrede dem”.
Esajas kap. 6 v. 9-10