Gud kalder mig til at hjælpe kristne, der har lidt nederlag!
Sådan skriver Michael Wells i bogen Faret vild i ørkenen, hvor hans glade og fredfyldte hvile i troen hurtigt blev afløst af års kampe med pligtbøn, bibel uden tiltrækning, gentagne og uovervindelige synder og ingen følelsesmæssig erkendelse af Guds eksistens og nærvær.
Michael forsøgte alt for at genvinde freden og troen – kristne selvhjælpsbøger, bibelskole, teologistudie, bibellæsning, efterlignelse af Jesu liv, konferencer, møder…
Den gennemgående motivation hos ham var, at han måtte finde løsningen i kundskab og i det at kunne præstere noget.
Det var en stor vildfarelse, erfarede han senere – og intet hjalp ham ud af oplevelsen af nederlag, frustration og et kristenliv i middelmådighed og tilbagegang.
Intet af det passede med Jesu beskrivelse af et liv i overflod for den troende.
I stedet oplevede han gennem mange år et liv med nederlag, omtumlethed, selvstræben,
endeløse bønner – og trældom under følelser, tanker og synd.
Vi ønsker at lave om på det, vi er, og det vi gør, vi ønsker også
at ændre på omstændighederne, så vi kan blive acceptable for ham.
Men trods alle vore anstrengelser og kampe – lykkes vi ikke!
For det er en helt forkert tænkning og vej for et Guds barn.
I stedet må vi ifølge Michael finde svaret i evangeliets enkelhed.
En enkelhed der så let går tabt i denne blanding af metoder, stræben,
forkerte gudsbilleder og selvarbejde.
”Svaret ligger ikke i noget, vi skal gøre, men nærmere i noget, vi må tro.
Kristen vækst består ganske enkelt i at tage imod, hvad vi har haft hele tiden,
fra den første dag, vi gav vore liv til Kristus.”
Liv i overflod er ikke noget, vi kan eller skal arbejde for – eller selv tilegne os.
Det er ikke noget, der kræver beslutsomhed, viljekraft, intellekt, talent eller evner.
Det er tværtimod noget, der allerede ER givet os!
Guds accept af mig er ikke betinget af noget som helst, jeg gør eller prøver at gøre.
Tværtimod er den givet mig på grund af det jeg er – Guds barn.
Dette enkle liv – det sejrende liv – kan kun erfares ved at blive i Kristus
og leve i ham øjeblik for øjeblik.
Den kristne må lære og erfare, at alt i ham selv må opgives –
og i stedet tro på og modtage det hele gennem Kristus.
Jeg begyndte mit kristne liv i simpel tro stående ved foden af korset.
Ikke desto mindre forlod jeg denne position gennem manglende tro
og ledte i stedet efter færdigheder i mig selv, som jeg kunne stole på –
meget ligesom israelitterne i ørkenen.
Jo længere jeg fjernede mig fra korset, jo mere fortabt og forvirret blev jeg,
indtil jeg besluttede at vende tilbage til udgangspunktet.
Det var der, jeg fandt den enkelhed, jeg havde mistet.
Vær ved godt mod for det er Guds plan at føre alle til et liv i fred og glæde.
Så kravl nu ind i faderens arme, lad ham bære dig fremad…
Kom til mig alle I som er trætte og tynget ned af byrder,
og jeg vil give jer hvile.
Matt. 11, 28