Kategoriarkiv: Børneandagter

Dragen Eustace

Hold dog op med al den snak om Narnia!
Det er jo bare sludder og eventyr, vrænger fætter Eustace,
når Lucy og Edmund fortæller om deres oplevelser
i Narnia og med løven Aslan.
Eustace håner dem og siger, at man ikke skal stole
på sådan noget sludder, man ikke kan se.

Men en dag åbner et havmaleri sig – og alle tre børn suges ind
i nye oplevelser i Narnia  – ombord på skibet Morgenvandreren.

Eustace kommer på et tidspunkt til en dal fyldt med
guldskatte, og han bliver så optaget af at skrabe til sig,
at han glemmer alt andet.
Eustice kommer til at tage et forhekset guldarmbånd på,
og det forvandler ham til en frygtelig ildsprudlende drage.

De andre børn bliver meget bange for ham,
men da de opdager, at der er Eustace,
prøver de at tage sig af ham.
Hverken Lucy eller Edmund kan dog hjælpe Eustace.

Først da Aslan kommer og blæser kraftfuldt løveild over ham,
smeltes den onde dragekrop væk – og Eustace bliver fri.

Eustice bliver et menneske igen.
Bagefter er han helt forandret –
både over for de andre og over for sig selv!
Eustace erklærer at fra nu af,
vil Aslan altid være hans konge
og hans vigtigste valg i livet.
Han undskylder sin onde opførsel –
og bliver rigtig gode venner med de andre.

Da Lewis skrev denne historie, ønskede han at
lære os noget om det at være menneske – og om Jesus!

Mennesker kommer også til at være onde mod hinanden –
og vi vælger tit helt forkert, så vi bliver fanget –
og ikke selv kan komme fri.

Måske bliver vi ligesom Eustace så optaget af at blive rige
og få mange ting, at det helt griber os.
Måske bliver vi så optaget af os selv –
at alt i livet kommer til at handle om,
at jeg har det godt, og jeg får min vilje.

Bibelen lærer os, at der er noget, vi alle er fanget af.
Det er synd, som betyder, at vi ikke stoler på Gud,
og at vi vælger at være u-kærlige mod hinanden.
Derfor har vi alle brug for en Aslan, der kan sætte os fri.

I Morgenvandrerens rejse fortæller Aslan,
at han faktisk også er i menneskenes verden,
men at han der har et andet navn.

Hvad mon det er for et navn? 🙂
Det andet navn er Jesus, fortæller bibelen os.
Det er ham, der vejleder os –  og følger os kærligt
og beskyttende, ligesom Aslan gør i Narnia.
Og det er Jesus, der kan frelse os og sætte os fri
fra de “dragekroppe”, vi er fanget i her.

Jesu kraft er hans blod, som han uskyldig udgød på korset –
netop for at redde os.
Akkurat ligesom Aslan døde uskyldig på stenalteret
i en af de andre Narniabøger.

Lucy og Edmund blev drillet, fordi de troede på Aslan.
Her i verden kan vi også blive drillet eller ligefrem forfulgt,
når vi tror på Jesus.
Men bibelen fortæller, at når historien ender –
og verden en gang slutter,
vil sandheden komme frem –
og alle ville se,
at Jesus er Herren 🙂

Dit ord er mere værd for mig end guld og sølv i dynger.
Salme 119,7

aslan-og-eustace

 

Karius og Baktus

Av, av det gør så ondt i mine tænder, græder Jens.
Har du husket at børste tænder, spørger mor!
Det gør Jens så – men det hjælper slet ikke på smerterne.

Det er de små usynlige bakterier Karius og Baktus,
der har lavet hullerne i Jens´mund.
Så Jens og Mor må en tur til tandlægen.
Han borer hullerne i tænderne
og fylder dem ud, så de ikke længere gør ondt på Jens.

Karius og Baktus er stadig i Jens´mund ,
men nu er de bange.
For de ved, at de har tabt – hvis?

Hvis Jens vælger at børste tænder igen!
For så har de nemlig ingen huller at gemme sig i mere.

Heldigvis vælger Jens at børste tænder,
og Karius og Baktus bliver skyllet ud,
inden de når at lave nye huller.

Bibelen fortæller, at der også er en slags usynlige “bakterier”,
der laver huller i menneskens liv.
Bibelen kalder dem for Djævelen og hans venner.
De vil have menneskenes liv til at gå i stykker
og prøver at få dem til at gøre onde ting ved sig selv og hinanden.

Så bliver menneskene meget kede af det og meget bange –
og de tænker måske som Jens:
Av av, det gør så ondt i mit liv!

Menneskene kan ikke selv udfylde de huller,
som Djævelen og hans venner laver.

Mange unge og voksne prøver selv
fx ved at tage piller, stoffer eller
alt for meget alkohol.

Andre prøver at arbejde helt vildt meget, tjene mange penge
eller supertræner kroppen for at stoppe hullerne.
Men det hjælper alt sammen ikke rigtigt noget.
Måske glemmer de lidt, at det gør ondt – men smerterne kommer igen.

Så menneskene må til tandlægen for at få hjælp
ligesom Jens.
Gud er den eneste “tandlæge”, man kan gå til,
hvis man har den slags smerter og huller i livet.
Og det har alle mennesker faktisk, siger bibelen.

Ingen af os kan selv klare Djævelen selv,
og de huller han laver i vores liv med onde ting –
og døden til sidst.

Men da Jesus døde på korset – og opstod igen,
klarede han Djævelen og alt det onde.
Han sørgede for ALT det, der skal til,
for at vi kan få gratis hjælp
til at få lavet alle vores huller hos Gud.

Men der er to vigtige ting, vi må lære af Jens.

For det første:
Faktisk at gå til tandlægen for at få hjælp!
Det betyder, at bede Gud om at hjælpe os,
fordi Jesus har sørget for det hele.

For det andet:
Huske at børste tænderne igen –
for at skylle munden ren .
Det kunne Jens gøre, da først tandlægen havde
stoppet hullerne.

Vi må også fortløbende huske at  “skylle”
Djævelen og hans bakterier væk.
Det gør vi ved at tro på Guds ord, der siger;
at vi er reddet fra hullerne
på grund af Jesu blod på korset.

Jens begyndte at børste tænder hver dag.
Det kan vi også gøre ved at være
sammen med Jesus  –
ved at snakke med ham og læse i hans Ord.

Så lad gå til tandlægen med hullerne,
og derefter huske at børste tænder.
Både i munden og i livet.
Hver dag 🙂

Men da Jesus hørte det, sagde han til dem:
De raske har ikke brug for læge, det har de syge.
Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige,
men syndere.
Markus 2, 17

lille