Tag-arkiv: Intelligent Design

Naturvidenskabens bæger

Karsten Pultz voksede op som ateist med en klar overbevisning
om den materialistiske evolutionlæres sandhed.
I forbindelse med forberedelse af noget undervisning i fysik,
stødte han imidlertid på informationer om huller i teorien,
der overraskede ham meget.
Denne information gjorde ham nysgerrig  –
og han satte sig for at undersøge
det nærmere.

Det blev begyndelsen til en studieproces over mange år –
hvor Karsten Pultz i sine fordybelser og søgen efter fakta
flere gange måtte revidere sit syn på alt,
hvad han tidligere havde troet på.

Og endelig måtte han konkludere, at han intet bevis havde fundet
for evolutionens materalistiske tilfældige variation og naturlig udvælgelse,
som er kernen i teorien.

Tværtimod!
Alt hvad han fandt tydede i stedet på,
at der måtte stå en skaber – en intelligens bag det hele.
En erkendelse, der betød at Karsten Pultz i sidste ende valgte at blive troende.

Denne proces er der kommet en særdeles spændende,
oplysende, overraskende og modig bog ud af:
Exit Evolution. Se bog    Se TV- interview
I bogen gennemgås en lang række af de faktorer, som dels evolutionsterorien,
dels troen på en skabelse forholder sig til.

Jeg vil ikke gå nærmere ind på disse dybt interessante emner i denne blog –
men blot varmt anbefale bogen, der også kan læses uden særlige forudsætninger
på det naturvidenskabelige område 🙂

I stedet vil jeg kort omtale nogle af de personer, jeg har mødt i bogen,
og som også har været på en spændende erkendelsesrejse i deres forskning.

Kvantefysikeren Max Planck hyldes af mange som
en af de største videnskabsmænd nogen sinde.
I 1944 sagde han, at han havde viet hele sit liv til rationel videnskab
og derfor ikke kunne kaldes en drømmer.
Men hans forskning havde ledt ham til den overbevisning,
at der ikke kunne eksistere noget stof, uden at der måtte være ånd først.
Da enhver ånd tilhører en person, er vi tvunget til at antage, at denne ånd er en person.
Siden personer ikke bliver til af sig selv, men må skabes, vil jeg uden tøven, som folkeslag gennem årtusinder har gjort, kalde denne hemmelighedsfulde skaber for Gud.

Den verdensberømte fysisker Werner Heisenberg, der bl.a. er kendt
for udvikling af det tyske atomprogram under 2. verdenskrig har sagt følgende:
Den første slurk af naturvidenskabens bæger gør en til ateist –
men på bunden af bægeret venter Gud.

Professor i biokemi Dean Kenyon bevægede sig i sin karriere
fra at være evolutionist til at blive kreationist (tro på en skabelse).
Han måtte gennem sin forskning erkende at,
ingen naturlig proces kan producere de informationsbærende sekvenser af molekyler.
Han endte ikke blot med at forkaste 30 år af sin egen forskning –
men hele evolutionstænkningen.

Dr. Jerry Bergman var også en glødende ateist,
der med evolutionstænkningen forsøgte at få andre til at opgive troen på en gud.
Men forskningen viste ham, at teorien ikke kunne være sand.
Der er to muligheder, enten har liv udviklet sig gradvist ved tilfældige processer,
eller også er det skabt.
Og Bergman måtte til sidst udelukke muligheden af det første!

Anthony Flew var i mange år en slags ateismens pave.
Hans værker blev udbredt og læst over hele verden.
Men efter at have været ateist i 50 år,
vendte Flew i en alder af 81 pludselig helt om og bekendtgjorde,
at han var blevet overbevist om eksistensen af en Gud.

Det var især opdagelser inden for DNA forskningen, der viser at DNA er opbygget af informationer (ligesom vi kender det fra en computer), der gjorde udslaget.
Resultaterne af over 50 års forskning i DNA har forsynet os med materiale
til et nyt enormt kraftfuldt argument for design.
Efterfølgende skrev Flew i sin alderdom bogen:
There is a God!

De kan ikke undskylde sig med, at de ikke kender noget til Gud,
for han har sat sine tydelige spor i skaberværket.
Rom. kap. 1 vers 19