Tag-arkiv: Tro

Sagt om Tro

Skriv et svar

Jeg skal dristig tro, at Kristi Ord er sandhed,
og at Guds gode gaver tilhører mig.
Den menneskelige hjerne er for trang til at fatte,
at disse store ting tilhører os.
Om vi kunne tro det, hvem kunne vi så være bange for?
Så ville ingen af os frygte døden!
Men at vi er så fulde af frygt er et tegn på, at vi endnu ikke tror!
Vi hører det nok, men vi griber endnu ikke rigtig fast om det.
Ordet tro kan vi hurtigt sige, men hjertet er så skrøbeligt.
Derfor må vi blive ved med at prædike og bede om, at vi må få en fast tro.
Den kommer netop ikke ud af vort hjerte, men Herren vor Guds hjerte.
Martin Luther 1483-1546

Det, Guds barn, der har fået øjnene op for, at der er en fylde at få i Jesus
og hvis hjerte hungrer efter at komme i besiddelse af den,
vil få den besked, at det sker ved tro.
“Ja, naturligvis, siger han, jeg ved alt i kristenlivet afhænger af tro.
Men det er netop vanskeligheden, thi jeg har ingen tro, og jeg ved ikke, hvad det er,
eller hvorledes jeg skal få det.”
Sagen er, at begrebet tro sædvanligvis misforstås.
Thi i virkeligheden er det den letteste sag i verden at tro.
Du tænker dig måske ved tro noget lignende som dette
en religiøs sjælegymnastik eller en behagelig stemning i hjertet,
noget, man kan føle og glæde sig over, et pas der gør dig værdig til Guds gunst….
Men tro er i virkeligheden slet ikke noget af alt dette.
Det er blot at have tillid til Gud!
At tro er altså noget så simpelt og ligefrem som det at tage Gud
på ordet, når han siger, at han enten har gjort eller vil gøre noget for os.
Hannah P. Smith 1832 -1911

Du klager så ofte: jeg kan ikke tro
Om ordet jeg læser, det giver ingen ro.
Hvor meget jeg kæmper og strider og ber,
min frelse i Jesus jeg dog ikke ser.
Men nu skal du høre, hvorfor det er så,
at vished om frelse, du kan ikke få.
Det skyldes, at du vender alt op og ned,
og søger i hjertet at finde din fred.
Din tro vil du føle og tro, at du tror! –
og tør ikke hvile på løfternes ord.
Du ser på dig selv og på alt som er galt,
og dermed du glemmer, hvad Herren har talt.
At tro det er ikke at tro at du tror,
men barnligt at klynge dig fast til Guds ord.
Det er i din afmagt at se på Guds lam
og lader dig nøje med ordet om ham.
Da han for dig døde, han soned for alt.
Ja, ordet forkynder: Din synd er betalt.
Derfor er du skyldfri, just så som du er,
og Gud har i Kristus dig hjertelig kær.
Mathias Orheim 1884 – 1958

Jamen, hvordan kan vi arbejde for Gud, spurgte de.
Jesus svarede:
At arbejde for Gud vil sige at tro på den, han har sendt.
Joh. kap. 6 vers 28-29

 

Et kald?

Skriv et svar

For når tilværelsen ses som værende foruden given intention,
reduceres menneskelivet til en tilfældighed,
og det er ikke uden grund, at mange teenagere,
der har gået i selvmordstanker, angiver meningsløshed som årsag.

De er opdraget til kun at tro på sig selv og egen præstation,
og der foregår i denne epoke et katastrofalt svigt af vores børn.
Ikke mindst som barn indser man, hvordan sjælen skal næres af noget,
mennesket ikke selv kan frembringe,
og alligevel sendes man ud i verden som endnu en religiøs analfabet uden et åndeligt sprog.

Således skriver Sørine Godfredsen fornyligt i en blog om den religiøse analfabetisme, der ifølge hende dominerer vores samfund.  Se blog

Vi har brug for mening!
Moderne psykologi angiver det at have en mening med sit liv og i sit liv som meget afgørende for at få et liv i mental balance og trivsel.

Bibelen fortæller os, at der er en meget dyb mening med vores liv – med netop den enkeltes liv!
Nemlig at Skaberen har villet mig!

For mange mennesker har dette faktum så åbnet for at andet vigtigt spørgsmål:
Når Gud har villet mig – er der så et helt specielt kald, Gud ønsker jeg skal varetage?
Er der en speciel opgave, jeg skal løse?
Hvad er det i så fald for en opgave?
Hvordan kan jeg løse den – og bogstaveligt talt “opfylde meningen med mig”?

Når vi tænker sådan, bliver det pludselig nærliggende at fokusere på egne præstationer og vores talenter –  eller mangel på samme!
Og vi fanges let i tankebygninger, der fjerner vores fokus på Jesus – og i stedet begynder vi at gå i egen kraft – i et forsøg på at løse “vores opgave”.

Den svenske prædikant Magnus Malm fortæller i sin bog ”Vejviser”, hvordan han blev fanget i dette mønster – og bare arbejdede mere og mere “for at opfylde sit kald”.
Han endte imidlertid med slet intet at kunne gøre, efter at udbrændthed og depression kørte ham helt ned.
Og i den situation erfarede han, at det eneste kald han i virkeligheden havde fået
var at komme til Gud.

At blive hans barn er formålet med vore liv.
Det er vores kald!

Hvad Jesus derefter gør med os, er helt og holdent hans ansvar.
Han kan udruste og sende os til opgaver og personer, hvor vi kan være til glæde og velsignelse. Men det er altid i hans kraft og i hans ledelse, det må ske.
Og det er Ham der har ansvaret, uanset hvordan det går!

Jesus ønsker ikke, vi skal blive udmattede og udbrændte i vores ”tjeneste” for ham.
Han ønsker, at vi som hans børn dag for dag må komme til ham og give os selv i hans hånd.

I den stilling kan vi ledes af ham og modtage den kraft og udrustning, vi har brug for.
Og stole på, at det er ham, der har overblikket og styringen.

Det er meningen og kaldet! 🙂

Kom til mig,
alle I, som er trætte og tynget ned af byrder –
og jeg vil give jer hvile.
Mat. kap.11 v.28

 

 

Meningen

Skriv et svar

”Tro er ikke en slags religiøs sjælegymnastik eller en behagelig stemning i hjertet.
Det er ikke noget, man kan føle og glæde sig over, et pas, der gør dig værdig til Guds gunst, eller en mønt, for hvilken du kan købe hans gaver.
”Tro er i virkeligheden slet ikke noget af dette –  det er blot at have tillid til Gud.”
Sådan skriver Hannah Smith i bogen Et lykkeligt liv.

Ifølge den positive psykologi er der fem faktorer, der afgør, om vi oplever et godt liv.
Den vigtigste af disse fem er en mening med livet.
Psykologen Seligman definerer mening som det at have et tilhørsforhold til – og tjene noget større end sig selv.
Eller sagt på en anden måde  –  vi behøver at have formål og betydning, der rækker ud over os selv, hvis vi skal opleve et godt liv.

Dette kan være en vanskelig udfordring i en tid, hvor selvet sættes i centrum, og den helt dominerende tænkning er, at vi hver især skal skabe vore egne værdier  – vores egen mening.
En tænkning, der i realiteten kan medføre en tomhed og en meningsløshed, der er meget svær at bære.

“Hvor ville jeg gerne kunne tro på noget større –  på en Gud – men det er så svært!”
En erfaring mange moderne mennesker gør sig.

Og så siger Hannah Smith, at tro overhovedet ikke behøver at være svært – det er ikke en særlig slags religiøs tankegymnastik eller en speciel åndelig følelse.
Det er egentligt blot at vælge at have tillid til Gud.

Vi er grundlæggende faktisk ret gode til at have tillid.
Det er ikke så få gange på en dag, vi vælger at møde andre med en tro på, at vi stoler på dem.
Tænk bare på vore medtrafikanter, fødevareproducenten, lægen, barnepigen, buschaufføren…

At tro på Gud, er at vælge at have tillid til ham.
Tillid til at han ikke lyver, når han siger, at han er der – og elsker os overalt på jorden – selv om vi ikke kan se ham.
Tillid til at Jesus faktisk bragte alt i orden den dag på Golgata – selv om vi ikke kan forstå det.
Tillid til at trosoplevelsen –  den dybe inderlige fred og overbevisning om hans nærvær, er noget han vil give os – og lade vokse frem i livet sammen med ham.

Alt, hvad vi behøver i vore liv, har han lovet at hjælpe os med.
Også det at finde mening.
Ja –  faktisk tilbyder han at være meningen 🙂

Troen udspringer af det, som høres, og det, som høres, udspringer af budskabet om Kristus.
Rom. kap.10 v.17

 

Rangorden

Skriv et svar

Jeg læste engang en fin lille tegneserie, der handler om tre personer: Fakta, Tro og Følelse.
De er ude at gå og skal undervejs krydse en flod via en træstamme som bro.

Da de kommer til broen, går det hele fint, for Fakta går forrest og viser vej.
Midt ude på den gyngende bro vender Tro sig imidlertid om for at se, hvordan Følelse har det.

Følelse står og ryster af skræk og tør slet ikke røre sig.
Idet Tro vender sig om mod Følelse, træder Tro forkert og er lige ved at styrte i floden.
Heldigvis kommer Fakta omgående og redder Tro op igen.

Resten af vejen finder Tro det klogest at lade Fakta gå forrest, og Tro vælger at holde Fakta fast i hånden, mens Følelse må følge efter til sidst.

Guds ord og hans løfter til os, er vores Fakta.
Når vi glemmer at lade troen holde sit fokus på Fakta, kommer vi ofte ud på gyngende grund.
Vore følelser svinger nemt op og ned afhængig af omstændigheder, dagsform m.v.

Troen står midt imellem Fakta og Følelse, og vi må gang på gang vælge hvilken vej, vi vil se.
Følelse forsvinder ikke, fordi vi ser på Fakta, men Fakta forsvinder heller ikke, fordi vi kigger på Følelse.
Troens situation er imidlertid helt forskellig  –  afhængig af hvem af de to, vi beslutter os for at rette fokus imod.

Jesus oplevede det, da han blev fristet i ørkenen.
Ordene: “Hvis nu” – samt magt og sult, fristede ham til at miste fokus.
Men Jesus holdt fast på Fakta med ordene:
Der står skrevet…!

Dit ord, Herre, står ved magt til evig tid, det er fast forankret i Himlen.
Salme 119 v.89