“Er det ikke rigtigt, at sejlturen varer 4 timer?”
Styrmanden i den lille grønlandske passagerbåd tøvede et
øjeblik og svarede så med glimt i øjet:
“Joh… eller noget andet”.

4 1/2 timers sejlads senere forstod vi, hvorfor den slags spørgsmål ikke giver megen mening i Grønland.
Den sidste times tur gennem den grønlandske pakis viste os, at her var det ikke menneskeskabte rejseplaner, der satte dagsordenen – men en storslået, fantastisk og foranderlig natur.

Måske er det den viden og den virkelighed, der har formet den grønlandske folkesjæl.
Og som har lært dem livsvilkåret, at de ikke styrer – men må lade tingene udvikle sig, som de kommer.

Ajunng hedder det på Grønlandsk.
Det at tage livet, som det kommer.
Stille, tålmodigt og roligt.

Når flyet ikke kan lette pga. dårligt vejr.
Når isen bryder op en måned senere end forventet.
Når havforholdene betyder at en mulig torskefangst må gå forud for alt andet.
Når planerne ikke holder.
Ajunng.

En ansat fortalte fornyligt, at hun i forbindelse med et arbejdskursus havde prøvet en lille øvelse.
Man stod i en rundkreds – og en bold blev kastet ind i kredsen.
Bolden skulle følge samme kastemønster hele tiden.
Man modtog den altid fra en bestemt person og skulle altid kaste videre til en anden bestemt person.
Det gik faktisk ganske godt – lige indtil der blevet kastet flere bolde ind i kredsen.

Kvinden oplevede at blive meget forvirret og stresset.
Egentlig skulle hun bare fortsætte det oprindelige mønster og modtage og aflevere netop den bold, der kom til hende.
Men i situationen kom hun til at fokusere på alle boldene i kredsen – og det hele blev et kaos for hende.

Er det ikke ret præcist, hvad der ofte sker omkring os?
Vi skal egentligt også kun fokusere på en bold ad gangen – nemlig den situation der er aktuel for os her og nu.
Det er nemlig det eneste sted, vi kan vælge og handle – gøre noget!

Men boldene flyver omkring os.
Ikke bare vore egne – men også andres.
Tanker, følelser, informationer, opgaver, krav, forventninger, ideer, møder, aftaler, input, påvirkninger…

Det er selvsagt godt at planlægge og forberede sig.
At være parat – på forkant, som det hedder.

Men morgendagens mange bolde kan vi hverken gribe eller kaste, før de når os i nuet.
Bekymringer for hvordan det hele skal gå, bliver let fremtidsbolde,
der tager vores opmærksomhed og gør os stressede og forvirrede.

Og måske værst af alt betyder de, at vi kan miste orienteringen –
og ikke får grebet lige netop den bold, livet kaster til mig nu!

At se Grønland midt i den smukkeste sommer.
Sol, blå himmel, klipper.
Midnatssol.
Havet, fjorde, bræer og pukkelhvaler, der slår med halen.
isbjerge og pakis i et næsten fortryllende farveskær af lyserødt, lyseblåt og tyrkis!
Storslået forskellighed!
Uendeligt smukt.

Og så!
At vælge roen.
At tage livet som det er.
I dag!
At finde det væsentlige i al larmen.
Måske i virkeligheden det smukkeste Grønland viste mig.
Ajunng!

Det er Herrens dag i dag, kom, lad os juble og fryde os.
Salme 118 vers 24