En af mine yndlingshistorier fra bibelen er fortællingen om Elias.
Han udfordrer hele Baals profetskare på Karmels bjerg i en kamp om, hvem der er den sande og levende Gud.
Han påkalder Herrens kraft, så det drivvåde alter tændes i brand, og hele folket vender tilbage til tro på Gud.

Men få timer efter erfarer han, at dronningen stræber ham efter livet, og han mister fuldstændig modet. Han flygter ud i ørkenen, hvor han kun ønsker at dø.
Herren tager sig af ham gennem en engel og sørger for mad, hvile og ny kraft til Elias.

Hvordan kan Elias på få timer gå fra at være en mægtig kriger for Herren med stærke åndelige oplevelser til at blive fuldstændig udmattet og miste alt håb?

Der er nok ikke mange af os, der kommer til at erfare så store trosoplevelser som Elias.
Men jeg tror, at mange af os oplever både sejre og nederlag – styrker og svagheder såvel i vores daglige liv som i vores åndelige liv.

Nogle gange kan det være svært at forstå  – og svært at rumme begge dele.
Det er så dejligt at være på toppen, og det kan gøre så ondt, når kræfterne og overskuddet er væk.

Jesus elsker os og han ved, at det er sådan, vore liv er.
Derfor ønsker han også at være helt tæt ved os – altid!
Både når vi har overskud, og når livet er svært.
Han er vor styrke, og han vil dag for dag give os kræfter og hjælp til vore liv.

Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der ærer ham. Han forstår, hvor skrøbelige vi er, han ved, at vi kun er som støv.
Salme 103 v 13-14.