I Disneys eventyrfilm Frozen følger vi prinsesse Elsa, der har en særlig magisk gave.
Hun kan med sine bare hænder skabe is og dermed de flotteste isskulpturer, slotte og panoramaer.
I begyndelsen oplever vi, hvordan Elsa bruger sin magi – men da hun ikke kan styre den,
og er ved at skade sin søster, bliver hun bange.
Derfor vælger hun altid at gå med handsker for ikke at komme til at gøre noget forkert med sin evne.

Senere indser Elsa, at hun ikke kan leve sit liv på den måde  –
og på den måde fornægte en del af sig selv.
Hun vælger derfor at flygte ud i bjergene – alene.
Undervejs smider hun handskerne og synger sin berømte sang Let it go –
mens hun med små håndbevægelser skaber det ene smukke isscenarium efter det andet.

Som kristne er vi også bærere af en særlig kraft.
Ikke en opdigtet eventyrfantasi – men en virkelig kraft: nemlig Guds kraft.

Bibelen lærer os, at når vi tror på Jesus – vil han komme og bo i vore hjerter gennem sin Ånd.
Paulus forklarer, at det faktisk er den samme Ånd, som opvakte Jesus fra de døde.
Altså ikke noget ligegyldigt og ubetydeligt – men Guds egen Ånd, der har skabt hele universet!

Som kristen kan det være meget svært at forstå og forholde sig til.
Kan jeg, der mest af alt føler mig som et skrøbeligt lerkar – virkelig have Guds Ånd i mig?
Ja – siger bibelen – sådan er det!

Det betyder så, at det ikke er min kraft eller mine evner, det handler om.
Det er Guds kraft, det afhænger af.

Elsa skulle blot lave små håndbevægelser for at sætte sin iboende kraft i spil.
Et lille vink med hånden og det smukkeste palads tårnede sig op.

På et tidspunkt manglende Jesus mad til flere tusinde mennesker.
En lille dreng kom tillidsfuldt og gav ham sin madpakke – to små fisk og fem brød.
I menneskehænder var det intet bevendt overfor det kæmpe behov.
I Jesu hænder var det rigeligt!
Hans kraft og guddommelighed kunne mangfoldigøre det ubetydelige,
som i tillid blev lagt i hans hænder.

Vi kan også opleve, at vi står med en meget lille madpakke –
og tænke at vore brød er tørre og fisken ikke helt frisk!
Men lagt i Jesus hænder betyder det intet.

Vi må trygt og tillidsfuldt bruge det lidt, vi har og give det i Guds hænder.
En bøn, et smil, en velsignelse, et telefonopkald, et opmuntrende ord,
et besøg, nogle penge, en invitation?
Det kan virke som så lidt – men Guds Ånds kraft gennem disse ting,
kan give det en ufattelig stor virkning.

I slutningen af filmen lærer Elsa at bruge sin kraft på en god måde.
Hun vender tilbage til fællesskabet, hvor hendes gave bliver til glæde og velsignelse
for de andre i byen.

Måske skal vi som Elsa også tumle os frem og øve os.
Måske er vi også bange for at gøre nogle forkert,
hvis vi vælger at bede for nogle, fortælle om Jesus eller noget helt tredje.
Det gør ikke noget!
Det vigtigste er, at vi går igang,  og i tillid til Jesus får smidt handskerne!
Let it go!

Så sendte han dem ud for at forkynde budskabet om Guds rige
og for at helbrede de syge.
Lukas kap. 9 vers 2