”Man bliver først et helt menneske, når man forliger sig med sine svagheder”.
En sandhed Søren Kierkegaard erfarede i sit liv, og som måske peger på en vigtig sandhed om fred i vore liv.
Alle mennesker rummer vidt forskellige karaktertræk – helt specifikt for hvert enkelt menneske.
Kendetegnende for alle karaktertræk er, at de indeholder både en mulig styrke og en mulig svaghed.
Det handlekraftige kan blive dominerende, det følsomme frygtsomt.
Det strukturerede kan blive overstyrende, det afslappede ligegyldigt.
Det omsorgsfulde kan blive omklamrende, og det modige dumdristigt.
Karaktertræk er en del af vore skabte menneskeliv – på godt og ondt.
Vi er glade for styrkerne, men kan have meget svært ved at acceptere de iboende svagheder.
Der hvor vi erfarer vor egen begrænsning og oplever, vi ikke slår til.
Der hvor vi mærker sårbarhed og hjælpeløshed.
Det oplevede den katolske præst og forfatter Henri Nouwen også.
Gennem en svær periode i sit liv erfarede han Guds ubetingede kærlighed på en hel ny måde.
Han opdagede, at Gud ikke ønskede, han skulle leve i en illusion om egen styrke og selvtilstrækkelighed.
Netop i erkendelse af det sårbare og svage blev hans behov for Gud tydeliggjort – og Gud kunne møde ham med fuld accept, kærlighed og ny styrke.
Nouwen beskriver vores eget jeg, vores vilje som løven i vores indre, mens vore dybeste behov og følelser er som lam.
Han tænkte, lykken måtte komme, når den indre løve havde besejret lammene.
Når han ikke længere skulle besværes af sine svagheder og sårbarhed, men blot opleve løvens styrke i sit liv.
Sådan en tænkning førte imidlertid ikke til fred – men blot til frustration og smerte, en slags indre krig, hvor hans lam ikke faldt til ro – tværtimod!
At forlige sig med sin svaghed og dermed sin menneskelighed betød for Nouwen, at han måtte acceptere, at han indeholdt både styrke og svaghed.
Han indså, at hans opgave ikke længere skulle være en umulig kamp mod sine svagheder.
Men i stedet – i Guds sandhed og med Guds hjælp – en indre rummelig anerkendelse og takling af svaghederne.
Som en indre løve der vælger at beskytte og styre sine lam – i kærlighed og forståelse.
Det er ikke en nem proces at lade vores indre løve blive hyrde – i stedet for kampsoldat 😉
Men det er vigtig – så vigtigt!
For det vil gøre os mere og mere hele.
Til sande mennesker.
Vær gode hyrder for den del af Guds hjord, I har fået ansvaret for.
1. Peter kap.5 v.2