Tag-arkiv: Guds kærlighed

Valentins-hilsen fra Gud

Skriv et svar

Religioner er menneskets søgning efter Gud, men evangeliet er Guds søgning efter mennesket, er der blevet sagt.
I religionerne er det mennesket selv, der på forskellig måde prøver at finde Gud – og kvalificere sig til fællesskab med det “guddommelige” –  enten ved levevis, visdom eller forskellige gerninger.

I evangeliet vendes det hele på hovedet.
Her er det Gud, der gennem Jesus åbenbarer sig synligt på jorden.
Han vælger også at lade sig ydmyge og henrette på et kors for at frelse sin elskede skabning.
Efter opstandelsen tilbyder Gud gennem sin Ånd at etablere et både jordisk og evigt fællesskab mellem sig selv og mennesket.

For os der er vokset op i den kristne kultur i Danmark, kan dette efterhånden blive meget selvfølgeligt.
Vi har jo hørt det så tit.
Det med Guds kærlighed og hans frelse – selvfølgelig er Gud da kærlig!

For mennesker der ikke lever i denne virkelighed og måske i frygt famler sig frem i deres søgning efter en gud, kan dette imidlertid være ganske revolutionerende.

En evangelist fortalte, hvordan han i et afrikansk land havde forkyndt evangeliet om Guds kærlighed og tilbud om frelse og fred gennem Jesus.
Efterfølgende blev han nærmest overfaldet af en gruppe pårørende, der dybt frustrerede og ulykkelige råbte til ham, hvor længe han havde vidst dette?!
For de havde lige mistet en far, der var død under de værste kvaler i frygt for ånder og alt det ukendte.
“Hvorfor er du ikke kommet til os for længe siden og fortalt om den kærlighed og frihed?
Så havde han fået mulighed for at dø i fred”, næsten græd de.

Spørgsmålet er så måske, om ikke også vi, der har hørt det mange gange, kan have meget svært ved at fatte rækkevidden af, at må kalde Gud “Far”.

Og det oven i købet en kærlig og omsorgsfuld Far.
Vores hjerner har lært det og  fortæller det måske – men hvor kan det være svært at få det helt ned i hjertet, så vi forstår…

Forstår hvor elskede vi er.
Forstår at hver eneste af os er så ufattelig dyrebar for Gud.
Forstår at det er Gud selv, der hænger der på korset.

Forstår at han ikke elsker os, fordi han har hængt der!
Men at han hang der, fordi han elsker os!

Herunder følger som lovet i foregående blog 2. del af

“Brev fra din himmelske far”

”Jeg fører, jeg forvandler, jeg arbejder; men ikke når du prøver på det.
Jeg vil ikke kæmpe mod dig.

Du er min!
Lad mig have den glæde at gøre dig lig Kristus.
Lad mig elske dig!

Lad mig give dig glæde, fred og godhed.
Ingen ellers kan.
Forstår du ikke det?

Du er ikke din egen.
Du er blevet købt med blod, og nu tilhører du mig.

I virkeligheden kommer det ikke dig ved, hvordan jeg handler med dig.
Det eneste, du skal gøre, er at se hen til mig – og kun til mig.
Aldrig til dig selv og aldrig til andre.

Jeg elsker dig!

Lad være med at kæmpe, men hvil i min kærlighed.
Jeg ved, hvad der er bedst og vil gøre det i dig.
Hvor jeg dog ønsker frihed til frit at elske dig.

Hold op med at prøve at gøre noget og lad mig gøre dig til den, jeg ønsker.
Min vilje er fuldkommen!
Men vilje er tilstrækkelig!

Jeg vil give dig alt, hvad du behøver.
Se hen til mig!
Jeg elsker dig!

Jeg elsker dig!”
Din Himmelske Far

Lad os altid takke Gud, fordi han gav sin søn – en gave langt større, end ord kan udtrykke.
2. kor. kap.9.v.15

Et kærlighedsbrev

Skriv et svar

“Jeg åbnede nysgerrigt indholdsfortegnelsen og læste den spændt, men jeg havde aldrig regnet med, at det kristne budskab skulle fortsætte med at fascinere mig på denne måde”.

Sådan fortæller den tidligere iranske flygtning – nu kristne præst Massoud – om sit første møde med bibelen.
Massoud var som muslim meget frustreret over, at hans mor var blevet kristen.
Og han valgte at læse den bibel, hun gav ham, primært for at blive bedre udrustet til at gå imod hendes kristne venner i diskussionerne.

“Bibelen var uden sidestykke den mest gribende bog, jeg nogensinde havde haft i mine hænder.
Det var som at læse et langt kærestebrev fra Gud til mig, og jeg slugte ordene.
Vers efter vers.
Kapitel efter kapitel.”

Og selv om Massoud var særdeles modvillig til at acceptere bibelen som sandheden, måtte han læse mere og mere:
“Jeg forsøgte at glemme de ord, som jeg havde læst i bibelen, men jeg kunne ikke slippe dem. Uanset hvor meget jeg anstrengte mig for at glemme det kristne evangelium, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvad jeg gik glip af, hvis der virkelig fandtes en kærlig gud…”

Massoud beskriver, hvordan han kæmpede imod sin “spirende tro på Jesus”, men kunne samtidig mærke, at ordene i bibelen var sande, og han oplevede, at Jesus fyldte et åndeligt tomrum, som han havde slæbt rundt på hele livet.

For Massoud blev det kærligheds-budskabet om det elskende og tilgivende far, der giver sit eget liv for at frelse os, som helt forandrede hans liv.

For mange år siden hørte jeg en oplæsning af et “Brev fra din himmelske Far”.
I dette brev var samlet nogle af de kærlige udsagn og løfter, som Gud åbenbarer i forskellige dele af bibelen.
Heri oplevede jeg også Guds kærlighed meget stærk og konkret gennem de nedskrevne bibelord.
Nedenunder gengives første del af dette brev – anden del trykkes i den næste blog 😉

Brev fra din himmelske Far
”Jeg elsker dig!
Jeg elsker dig og udgød mit eget blod for at gøre dig ren.
Du er ny.
Men tro, at det er sandt.

Du er dyrebar i mine øjne, og jeg skabte dig netop, som du er.
Lad være med at kritisere dig selv og bliv ikke modløs, fordi du ikke er fuldkommen i dine egne øjne. Det fører kun til frustration.

Jeg ønsker, at du skal stole på mig, et skridt ad gangen, en dag ad gangen.
Dvæl i min kraft og i min kærlighed.
Og vær fri – vær dig selv.

Tillad ikke andre mennesker at styre dig.
Jeg vil lede dig, hvis du vil lade mig.
Vær klar over, at jeg er med dig i alle ting.

Jeg giver dig tålmodighed, glæde og fred.
Forvent at få svar fra mig.
Jeg er din hyrde, og jeg vil lede dig.

Følg mig!
Glem ikke dette.
Lyt, og jeg vil vise dig min vilje.

Jeg elsker dig.
Jeg elsker dig.
Lad det strømme ud af dig – flyde ud til alle, du kommer i berøring med.

Vær ikke bekymret for dig selv – thi du er mit ansvar.
Jeg vil forvandle dig, uden at du lægger mærke til det.
Du skal elske dig selv og elske andre, fordi jeg elsker dig.

Flyt dine øjne fra dig selv!
Se kun på mig!”

Jeg har vist dem, hvem du er, og det vil jeg fortsætte med, for at den kærlighed, hvormed du har elsket mig, må være i dem, og jeg må være i dem.
Joh.kap.17 v. 26

Løven og lammet

Skriv et svar

”Man bliver først et helt menneske, når man forliger sig med sine svagheder”.

En sandhed Søren Kierkegaard erfarede i sit liv, og som måske peger på en vigtig sandhed om fred i vore liv.

Alle mennesker rummer vidt forskellige karaktertræk  – helt specifikt for hvert enkelt menneske.
Kendetegnende for alle karaktertræk er, at de indeholder både en mulig styrke og en mulig svaghed.

Det handlekraftige kan blive dominerende, det følsomme frygtsomt.
Det strukturerede kan blive overstyrende, det afslappede ligegyldigt.
Det omsorgsfulde kan blive omklamrende, og det modige dumdristigt.

Karaktertræk er en del af vore skabte menneskeliv – på godt og ondt.
Vi er glade for styrkerne, men kan have meget svært ved at acceptere de iboende svagheder.
Der hvor vi erfarer vor egen begrænsning og oplever, vi ikke slår til.
Der hvor vi mærker sårbarhed og hjælpeløshed.

Det oplevede den katolske præst og forfatter Henri Nouwen også.
Gennem en svær periode i sit liv erfarede han Guds ubetingede kærlighed på en hel ny måde.
Han opdagede, at Gud ikke ønskede, han skulle leve i en illusion om egen styrke og selvtilstrækkelighed.
Netop i erkendelse af det sårbare og svage blev hans behov for Gud tydeliggjort – og Gud kunne møde ham med fuld accept, kærlighed og ny styrke.

Nouwen beskriver vores eget jeg, vores vilje som løven i vores indre, mens vore dybeste behov og følelser er som lam.
Han tænkte, lykken måtte komme, når den indre løve havde besejret lammene.

Når han ikke længere skulle besværes af sine svagheder og sårbarhed, men blot opleve løvens styrke i sit liv.
Sådan en tænkning førte imidlertid ikke til fred – men blot til frustration og smerte, en slags indre krig, hvor hans lam ikke faldt til ro – tværtimod!

At forlige sig med sin svaghed og dermed sin menneskelighed betød for Nouwen, at han måtte acceptere, at han indeholdt både styrke og svaghed.
Han indså, at hans opgave ikke længere skulle være en umulig  kamp mod sine svagheder.
Men i stedet – i Guds sandhed og med Guds hjælp – en indre rummelig anerkendelse og takling af svaghederne.

Som en indre løve der vælger at beskytte og styre sine lam –  i kærlighed og forståelse.
Det er ikke en nem proces at lade vores indre løve blive hyrde – i stedet for kampsoldat 😉

Men det er vigtig – så vigtigt!
For det vil gøre os mere og mere hele.
Til sande mennesker.

Vær gode hyrder for den del af Guds hjord, I har fået ansvaret for.
1. Peter kap.5 v.2