Religioner er menneskets søgning efter Gud, men evangeliet er Guds søgning efter mennesket, er der blevet sagt.
I religionerne er det mennesket selv, der på forskellig måde prøver at finde Gud – og kvalificere sig til fællesskab med det “guddommelige” –  enten ved levevis, visdom eller forskellige gerninger.

I evangeliet vendes det hele på hovedet.
Her er det Gud, der gennem Jesus åbenbarer sig synligt på jorden.
Han vælger også at lade sig ydmyge og henrette på et kors for at frelse sin elskede skabning.
Efter opstandelsen tilbyder Gud gennem sin Ånd at etablere et både jordisk og evigt fællesskab mellem sig selv og mennesket.

For os der er vokset op i den kristne kultur i Danmark, kan dette efterhånden blive meget selvfølgeligt.
Vi har jo hørt det så tit.
Det med Guds kærlighed og hans frelse – selvfølgelig er Gud da kærlig!

For mennesker der ikke lever i denne virkelighed og måske i frygt famler sig frem i deres søgning efter en gud, kan dette imidlertid være ganske revolutionerende.

En evangelist fortalte, hvordan han i et afrikansk land havde forkyndt evangeliet om Guds kærlighed og tilbud om frelse og fred gennem Jesus.
Efterfølgende blev han nærmest overfaldet af en gruppe pårørende, der dybt frustrerede og ulykkelige råbte til ham, hvor længe han havde vidst dette?!
For de havde lige mistet en far, der var død under de værste kvaler i frygt for ånder og alt det ukendte.
“Hvorfor er du ikke kommet til os for længe siden og fortalt om den kærlighed og frihed?
Så havde han fået mulighed for at dø i fred”, næsten græd de.

Spørgsmålet er så måske, om ikke også vi, der har hørt det mange gange, kan have meget svært ved at fatte rækkevidden af, at må kalde Gud “Far”.

Og det oven i købet en kærlig og omsorgsfuld Far.
Vores hjerner har lært det og  fortæller det måske – men hvor kan det være svært at få det helt ned i hjertet, så vi forstår…

Forstår hvor elskede vi er.
Forstår at hver eneste af os er så ufattelig dyrebar for Gud.
Forstår at det er Gud selv, der hænger der på korset.

Forstår at han ikke elsker os, fordi han har hængt der!
Men at han hang der, fordi han elsker os!

Herunder følger som lovet i foregående blog 2. del af

“Brev fra din himmelske far”

”Jeg fører, jeg forvandler, jeg arbejder; men ikke når du prøver på det.
Jeg vil ikke kæmpe mod dig.

Du er min!
Lad mig have den glæde at gøre dig lig Kristus.
Lad mig elske dig!

Lad mig give dig glæde, fred og godhed.
Ingen ellers kan.
Forstår du ikke det?

Du er ikke din egen.
Du er blevet købt med blod, og nu tilhører du mig.

I virkeligheden kommer det ikke dig ved, hvordan jeg handler med dig.
Det eneste, du skal gøre, er at se hen til mig – og kun til mig.
Aldrig til dig selv og aldrig til andre.

Jeg elsker dig!

Lad være med at kæmpe, men hvil i min kærlighed.
Jeg ved, hvad der er bedst og vil gøre det i dig.
Hvor jeg dog ønsker frihed til frit at elske dig.

Hold op med at prøve at gøre noget og lad mig gøre dig til den, jeg ønsker.
Min vilje er fuldkommen!
Men vilje er tilstrækkelig!

Jeg vil give dig alt, hvad du behøver.
Se hen til mig!
Jeg elsker dig!

Jeg elsker dig!”
Din Himmelske Far

Lad os altid takke Gud, fordi han gav sin søn – en gave langt større, end ord kan udtrykke.
2. kor. kap.9.v.15