På et tidspunkt oplevede en kvinde stor udmattelse i sit liv.
Hun beskrev det således, at hvis hun var en mobiltelefon,
var der nok ikke andet at gøre end at skifte batteriet!
I sine bønner bad hun ofte Gud om at genoplade de tomme batterier.
En dag oplevede hun imidlertid Guds stemme i sit indre:
Mit kære barn, du har ingen batterier og har aldrig haft det.
Det handler om, at du skal være tilsluttet kontakten!
Vi ejer ikke kraften eller styrken, vi får fra Gud.
Vi kan ikke opbevare den eller vogte den.
Bibelen lærer os, at vi må drikke uophørligt af hans levende vand.
Hver dag – hvert øjeblik må vi drikke af hans kilder.
Vi slukker ikke menneskelig tørst ved at tale om vand.
Tørsten stilles først, når vi rent faktisk drikker vandet.
Det samme gælder i det åndelige liv – først når vi drikker af
Guds levende vand, slukkes tørsten.
I sin bog Tørst beskriver Max Lucado, hvordan et tørstig hjerte kan vise sig.
Du bliver pirrelig. Bekymringerne skyller ind over dig.
Skylden og frygten vokser sig stærke.
Håbløshed. Ærgelse. Irritabilitet. Usikkerhed.
Alt dette er advarselstegn.
Symptomer på indvendig udtørring.
Så Max Lucado opfordrer os til at gøre det samme for vores sjæl,
som vi gør for vores krop: drik!
Jesus lærer os det samme: Den, der tørster skal komme til mig og drikke.
Det menneskelige vand behøver ingen instrukser, når vi har indtaget det.
Det løber hen og styrker vores krop, hvor der er behov for det.
På samme måde behøver Jesus ingen instrukser for at finde vore udtørrede områder,
men han har brug for tilladelse til at komme ind i os.
Vi må begynde med at anerkende vores tørst.
At se på vores ensomhed, rastløshed og frygt som udtryk for tørre hjerter og
mangel på hans vand.
I vores bøn må vi så atter og atter drikke
og således helt konkret modtage Jesu levende vand ind i vore liv.
Religion kan dulme tørst, men aldrig tilfredsstille!
Kirkelig aktivitet kan skjule tørsten,
men det er kun Kristus, der kan slukke den.
Max Lucado beskriver meget konkret, hvad han gør.
Der er ifølge ham fire “væsker”, vi kan indtage for at holde vores sjæl tilpas fugtig.
Det er Guds værk på Golgatha, Guds kraft, Guds herredømme og Guds kærlighed.
Disse fire væsker har Lucado formet i en lille bøn,
som han beder flere gange dagligt
og i alle mulige livssituationer.
På samme måde som han rent fysisk indtager vand
flere gange i løbet af dagen:
Herre, jeg kommer tørstig til dig.
Jeg kommer for at drikke, for at modtage.
Jeg tager imod din gerning på korset og i din opstandelse.
MIne synder er tilgivet, og min død er besejret.
Jeg tager imod din kraft.
I Helligåndens kraft formår jeg alt gennem Kristus, som giver mig styrke.
Jeg giver mig ind under dit herredømme.
Jeg tilhører dig.
Intet kommer til mig uden at passere gennem dig.
Jeg tager imod din kærlighed.
Intet kan skille mig fra den.
Jesus svarede:
Hvis du vidste, hvad Gud kan give dig,
og hvis du forstod, hvem jeg er,
så var det dig, der ville bede mig om noget at drikke –
og så ville jeg give dig levende vand!
Joh. kap. 4 vers 10