Vi befinder os i en totalillusion!
En illusion som består i den opfattelse, at vi kan overvinde tilintetgørelsen,
og en illusion som siger, at vi skylder os selv vores tilværelse.

Sådan citerer Niels Nymann Eriksen i sin netop udgivne bog
“Taknemmelighed Hjertets hukommelse” K. E. Løgstrup.
I denne bog forklarer Eriksen, at taknemlighed er som en stille revolution, der kan frigøre
indre kræfter og åbne os for verden omkring os.
Megen forskning har vist, at taknemlighed er fremmende for menneskelig trivsel og lykke.
Men vi må lære ægte taknemlighed, hvis ikke bare den skal blive overfladisk og falsk.

Vi bliver ikke taknemlige mennesker, ved at arbejde på at blive lykkelige, men ved at arbejde
på at fastholde nogle indsigter og afsløre nogle bedrag, som hele tiden truer med at
unddrage sig vores bevidsthed.
Vi bliver taknemlige, når vi vågner op af utaknemlighedens søvn!

Det grundmenneskelige vilkår er ifølge Løgstrup, at vi ikke har bragt os selv til verden,
men at vi skylder andre vores eksistens, skriver Eriksen.
Den vildfarelse, at vi skylder os selv livet, er ødelæggende for livsudfoldelsen, fordi den
gør mennesket til sin egen skaber og lægger en umenneskelige byrde på os.

Og han fortsætter:
Disse to illusioner gør, at troen på en magt, der har skabt og opretholdt verden,
forekommer unødvendig og livsfjern.
Og det til trods for at Guds eksistens i grunden er indlysende.
Intet kommer af intet.
Var Gud ikke til, ville der intet være.
Intet er mere indlysende end sammenhængen mellem vores eksistens og Gud.
Engang var dette en given tanke, som ikke krævede nogen udredning.
Men i takt med at totalillusionen tog over og mennesket så sig selv som sin egen skaber,
blev det indlysende dunkelt og fjernt.

Ifølge Løgstrup er grunden til, at vi foretrækker totalillusionen frem for troen og
taknemligheden, at vi foretrækker den lunkne lykke på egne betingelser
frem for den store lykke, som ligger i bevidstheden om at være overgivet
til den magt, som har skabt og opretholder livet.

Men hvorfor foretrækker vi så den lunkne lykke, vi kan takke os selv for,
frem for den store lykke som ligger i bevidstheden om at være overgivet til en større magt?

Løgstrup svarer:
Måske fordi vi frygter at miste ejerskab over vores liv, fordi vi holder fast ved det,
vi har erhvervet, som Gollum om sin ring i Ringenens Herre.
Men gennem taknemligheden kan vi holde disse to bedrag stangen – for taknemligheden
minder os om, at alt det vi har, er noget vi har fået givet.

Uanset hvor længe du lever, så vær taknemmelig for hver
eneste dag, du kan nyde.
Prædikerens Bog kap. 11 vers 8