Vi tror, at hvis vi er på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt,
med den rette person, så vil kærligheden “bide” på os,
og vi vil gå igang med et liv på en lyserød sky!

Sådan beskriver “Et ord til dagen” mange menneskers
forestilling om det lykkelige ægteskab.
Som et “kærligheds-insekt” der må være til stede,
for at vi kan opleve lykke.

Denne tanke fører os imidlertid let på vildspor
og gør os desillusionerede.
Den får os ofte til at søge hver sin vej,
når drømmen ramler ind i virkeligheden.
Og det gør den – hver gang!

For når vi bliver udmattede af at tage os af børn,
job, hjem og afbetaling af lån,
så flyver kærligheds-insektet væk igen.
I den daglige trummerum af opvask, bleer og slid,
bliver romantikken skubbet i baggrunden.
Og fordi vi forveksler romantik med ægte kærlighed,
tror vi fejlagtigt, at kærligheden er forsvundet,
og at vi så er nødt til at følge efter den.

Men måske er sandheden i virkeligheden,
at kærligheden ikke dør,
selv om romantikken må bøje sig for virkeligheden.

Hvis to mennesker, der forelsker sig,
er villige til at stå sammen i kærlighed
gennem livets udfordringer,
kan romancen blomstre igen –
stærkere og mere modstandsdygtigt end før.
Romantik kan føre os sammen –
men uselvisk kærlighed holder os sammen.

I den vestlige verden begynder cirka to
ud af fem ægteskaber som net-dating.
Når man søger partnere på nettet – kan man søge “det gode match”
gennem alder, udseende, værdier, smag, ambitioner, præferencer osv.
Men ifølge “Et ord til dagen” viser det sig,
at antallet af skilsmisser er lige så højt blandt par,
der har mødt hinanden på den måde.

Hvorfor?
Måske fordi parforholdet og ægteskabet i sig selv ikke giver noget,
hvis ikke vi bevidst investerer i det – og prioriterer det.

Allan Petersen siger det således:
Der er ingen kærlighed i ægteskabet,
kærligheden er i mennesker;
og mennesker lægger den ind i ægteskabet.
Der er ingen romantik i ægteskabet,
folk skal selv “puste” den ind i deres ægteskaber.
Et par er nødt til selv at opøve det at give,
elske, tjene og rose hinanden
for at holde beholderen fuld.

Når vi en dag måske oplever, at “skabet” er tomt,
er det meget nærliggende at vende det mod sin partner.
Negative tankemønstre dukker op:
Han eller hun har forandret sig, ser mig ikke mere på samme måde som tidligere,
er blevet ligeglad med mig, tager mig bare som en selvfølge…
Elsker mig ikke mere!

Vi retter kikkerten og kritikken mod den anden – og oplever en dyb smerte
for det er jo min partner, der skal gøre mig lykkelig
Og her er vi måske inde ved kernen af den allerstørste illusion.
Den største løgn – bevidst eller ubevidst i os:
At min partner er grundlaget for mit selvværd og min lykke.

Bibelen fortæller os, at varig lykke og forankring
aldrig kan findes hos andre mennesker,
men kun hos Gud!
Magnus Malm beder det således i sin bøn:
Jesus lad mig blive så tryg i din kærlighed,
at jeg ikke stræber efter bekræftelse.

Når vi indser, at kærligheds-insektet ikke er fløjet,
men faktisk slet ikke eksisterer,
kan det åbne en helt ny vej for os:

Vi indser, at varig lykke kun kan findes et sted – hos Gud.
Så i stedet for at forsøge at finde den rette person,
beslutter vi os for selv at blive den rette person,
den ene som Gud skabte os til at være…
Og så giver vi gavmildt, vi tillader andre at være sig selv,
begrænsede mennesker i forandring,
og vi søger vores lykke hos Gud.

Herre, du opfylder alle mine behov.
Mit liv er i dine hænder.
Salme 46,3