Kaos

A ska bare lige ha den regnet ud!
Sådan synger De Nattergale i en af deres sange.

Martha blev vred på sin søster Maria, for hun ville have
klaret huset og maden, inden der skulle være en stille
stund ved Jesu fødder.

Logikken er, at jeg først må få “orden på kaos”,
før jeg kan og må hengive mig til det,
jeg gerne vil.

Problemet er bare, ifølge Magnus Malm,
at denne orden aldrig ser ud til at indfinde sig,
men på en måde hele tiden undslipper os.

Hvad gør vi så?
Kan vi vælge det indre, inden vi har styr på det ydre?
Er det ikke uansvarligt – eller måske ligefrem umuligt?

Når vi oplever forvirring og  kaos både i den individuelle
og i den fælles verden, forsøger vi ofte krampagtigt
at nå op til “det højeste punkt”.
Et punkt med overblik, kontrol, orden og beherskelse,
hvor vi “kan få styr på det”!

Men der findes en anden vej, siger Magnus Malm.
En vej midt igennem det kaotiske, som hverken indebærer,
at jeg flygter fra virkeligheden,
eller at jeg skal have styr på alting først.
En vej der går til til det “laveste punkt” med
stilhed, tillid, lytten, modtagelighed.

Et eksempel på dette er Jesu mor Maria,
der som ung teenagepige valgte at sige Ja til Guds vilje.
Et valg der betød et endegyldigt farvel til et stille og velordnet liv,
og som Langfredag endte ved korset i smerte, mørke og kaos.

Hvordan kunne hun dog udholde det?
Hvordan bevarede hun sin tillid til Gud i al det totale uforståelige?
Vi læser, at Maria julenat gemte disse ord i sit hjerte 
Og da Jesus 12 år gammel talte i templet,
grundede hun over hans ord i sit hjerte.

Magnus Malm skriver om dette:
Måske er det her, i den menneskelige erfarings dybeste afgrund,
at Maria bliver et billede af kirken.

Hun som i sin krop tager imod ordet,
lader det vokse og giver det til verden.

Hun, som vægrer sig imod at lade hverken ydre eller indre kaos
jage sig væk fra tilliden 
til Gud.
Hun som lærer os, at efterfølgelse er aldrig at sige nej til Jesus.
Hun som viser, at man ikke kan bevare sit hjerte igennem kaos
ved at lukke det, men ved for enhver pris at holde det åbent.

Og der står vi så med alle vore egne
mere eller mindre forvirrede og uafklarede tanker
og forestillinger.
Om meningen med livet  – og døden!
Om Gud – om Jesus – om påsken – om bøn?
Vi vil så gerne lige have dem regnet ud.
Få dem bragt i orden – vores orden vel at mærke!
For så kan vi nok opleve indre afklaring og ro med Gud.

Men siger Thomas Merton:
Du vil aldrig nå frem til en fuldkommen indre fred og
afklaring, hvis du ikke får frigjort dig fra selve begæret
efter fred og afklaring.
Hvis du opgiver alle disse begær og længsler
og kun søger en eneste ting – Guds vilje –
vil han give dig afklaring og fred
i mødet med konflikter og prøvelser.

Med andre ord når Jesus kærligt inviterer os
og siger kom til mig og få hvile, betyder det:
Tag sigte efter mig og kom nærmere.
Forsøg ikke at beherske kaos ved at tage kontrol over det.
Fokuser din tillid på mig, så vil du finde en vej.

Søg først Guds rige og gør hans vilje,
så får I alt det andet i tilgift.
Matt. kap. 6, 33

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *