{"id":1012,"date":"2016-05-04T19:02:25","date_gmt":"2016-05-04T19:02:25","guid":{"rendered":"http:\/\/lysstrejf.dk\/?page_id=1012"},"modified":"2016-05-04T19:44:51","modified_gmt":"2016-05-04T19:44:51","slug":"novelle-2","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/lysstrejf.dk\/?page_id=1012","title":{"rendered":"Novelle"},"content":{"rendered":"

Den anden annonce<\/strong><\/h1>\n

Kom hjerte, med hvad d\u00f8dt du har,
\nhvad du med sorg til graven bar!<\/em><\/strong><\/p>\n

Orglet brusede tonerne ud i det fyldte kirkerum.
\nB\u00f8rnene stod p\u00e5 to r\u00e6kker og var klar til at g\u00e5 ud af kirken.
\nDet var l\u00f8rdag f\u00f8r palmes\u00f8ndag.
\nMinikonfirmanderne havde afslutningsgudstjeneste
\nfor deres familier og andre interesserede.
\nDe f\u00f8rste for\u00e5rstegn havde for l\u00e6ngst vist sig.
\nVarme og solskin havde de sidste dage afl\u00f8st en uges regn og bl\u00e6st.
\nUdenfor kirken stod p\u00e5skeliljerne allerede i fuldt flor.<\/p>\n

Det var lige efter hans d\u00f8d, hun havde set den.
\nAnnoncen!
\nFaktisk to dage efter huskede hun.
\nD\u00f8den var ikke overraskende – ikke p\u00e5 den m\u00e5de.
\nHans sygdom – hele forl\u00f8bet – de vidste godt, hvad der ville ske.
\nAlligevel var sorgen, tomheden og ensomheden bagefter- ubeskrivelig!
\nDe havde v\u00e6ret der.
\nB\u00f8rnene, vennerne, naboerne – ja ogs\u00e5 nogle af hendes tidligere kolleger.
\nDe havde gjort alt, hvad de kunne.
\nMen tomrummet, som et livslangt venskab efterlader, lod sig ikke s\u00e5dan udfylde.
\nSelvf\u00f8lgelig ikke.
\nDet vidste hun godt.<\/p>\n

Hun havde hentet avisen ind, s\u00e5 snart postbilen var k\u00f8rt.
\nD\u00f8dsannoncen var blevet rigtig p\u00e6n – helt som de havde \u00f8nsket det.
\nHans navn.
\nDen k\u00e6re velkendte dato, der gennem alle \u00e5rene havde v\u00e6ret ensbetydende
\nmed samling og hygge i familien.
\nDen anden dato – i forg\u00e5rs!
\nFremmed.
\nEn ny m\u00e6rkedag – en sorgdag.<\/p>\n

Da hun ville l\u00e6gge avisen til side, s\u00e5 hun den.
\nHelt tilf\u00e6ldigt.
\nM\u00e6rkeligt at hun overhovedet lagde m\u00e6rke til den.
\nHovedet var fyldt – \u00a0og tomt p\u00e5 en gang.
\nAlle de praktiske ting – bedemand, pr\u00e6sten, begravelsen.
\nHun huskede det som en t\u00e5gedis, hun gik igennem.<\/p>\n

Alligevel havde hun set den – og l\u00e6st den lille annonce i Lokalavisen.
\nReservebedstemor s\u00f8ges!
\n<\/em>Hun havde lagt avisen til side.
\nDen skulle gemmes p\u00e5 grund af d\u00f8dsannoncen.<\/p>\n

De n\u00e6ste dage var forvirrende – med et v\u00e6ld af praktiske ting.
\nFamilien var der.
\nVennerne kom.
\nEn stort tr\u00f8st.
\nHun vidste godt, at de skulle videre – de kunne ikke leve hendes liv.
\nKunne jo ikke v\u00e6re der, n\u00e5r de lige var g\u00e5et!
\nVed sengetid.
\nVed morgenmaden.
\nN\u00e5r indk\u00f8bene skulle planl\u00e6gges.
\nN\u00e5r der var Breaking News.
\nN\u00e5r der skete noget – bare et eller andet!<\/p>\n

De havde talt om det mange gange.
\nHvor t\u00e6t forbundet de var i deres livslange k\u00e6rlighed og venskab.
\nHvor skr\u00e6mmende ensomt det m\u00e5tte v\u00e6re at blive alene for en af dem.
\nEngang!<\/p>\n

Alligevel var netop den virkelighed kommet som en chokbombe.
\nSorgen, savnet!
\nEt stort m\u00f8rkt rum.
\nHun oplevede, at hendes liv og identitet forsvandt.
\nI frit fald!
\nHun vidste, hun p\u00e5 en eller anden m\u00e5de skulle finde livet igen.
\nMen hun hadede tanken om, at det m\u00e5ske bet\u00f8d, at hun skulle opfinde<\/em> det igen!<\/p>\n

For nogle \u00e5r siden havde de forladt arbejdslivet og der oplevet et stort identitetsskifte.
\nDet var noget helt andet – og der var de sammen om det!
\nBarn, ung, aktiv b\u00f8rnefamilie, videreuddannelse, sp\u00e6ndende arbejdsprojekter,
\ns\u00e5 bedstefor\u00e6ldre, pensionister, ny frihed\u2026
\nAltid p\u00e5 vej.
\nAktivt!<\/p>\n

Men nu?
\nEt afviklet<\/em> liv!
\nEn kv\u00e6lende – n\u00e6sten lammende tanke, som ind imellem greb hende.<\/p>\n

Hun havde h\u00f8rt og l\u00e6st mange gode ting.
\nOrd om sorgproces – hvordan man lever i to rum: sorgens rum og livets rum.
\nHvordan man mere og mere vil opleve at v\u00e6re i livets rum.
\nEn dame, der selv havde mistet sin mand, beskrev det s\u00e5 rammende:
\nI begyndelsen er stilheden din fjende – senere bliver stilheden din ven!<\/p>\n

Hun havde ogs\u00e5 altid v\u00e6ret inspireret af Kirkegaards tanker.
\nS\u00e6rligt det om at tage sit liv p\u00e5 sig.
\nUanset hvad!
\nAt acceptere sine livsvilk\u00e5r – sine styrker og svagheder
\nog derigennem blive et helt menneske.<\/p>\n

Hun havde erfaret, at det var vigtigt.
\nAt det var rigtigt!
\nIndtil nu!
\nFor i hendes situation: hvilket liv skulle hun tage p\u00e5 sig?
\nEt afviklet liv?<\/p>\n

Der var g\u00e5et nogle m\u00e5neder.
\nEn dag sad hun igen med Lokalavisen i h\u00e5nden.
\nKondolencekort, breve, blomsterhilsener, sangark fra begravelsen.
\nDet hele havde hun samlet – og nu skulle det s\u00e6ttes ind i en scrapbog.
\nEn mindebog kaldte hun den.<\/p>\n

Da hun klippede d\u00f8dsannoncen ud, s\u00e5 hun den igen.
\nDen anden annonce.
\nReservebedstemor s\u00f8ges!<\/em>
\nM\u00e6rkeligt t\u00e6nkte hun, at hun huskede den.
\nNoget s\u00e5 ligegyldigt fra de sv\u00e6re dage.<\/p>\n

Hun l\u00e6ste den igen.
\nDen var underskrevet af to b\u00f8rn p\u00e5 5 og 9 \u00e5r.
\nFormuleret som et \u00f8nske om pasning, n\u00e5r deres for\u00e6ldre havde weekendvagter.
\nMeget s\u00f8dt, t\u00e6nkte hun.
\nEt \u00f8jeblik havde tanken strejfet hende.
\nDet l\u00f8d da egentligt sp\u00e6ndende.
\nSkulle hun?
\nN\u00e6sten omg\u00e5ende havde fornuften taget over.
\nEller var det frygten?
\nI hendes situation.
\nSelvf\u00f8lgelig ikke!
\nHun var ogs\u00e5 allerede bedstemor og ville gerne kunne st\u00e5 til r\u00e5dighed,
\nn\u00e5r hendes egne b\u00f8rneb\u00f8rn havde brug for det.<\/p>\n

Hun klippede den ud.
\nDen anden annonce.
\nDen l\u00e5 et par dage i det gamle askeb\u00e6ger, hun havde arvet fra sine for\u00e6ldre.
\nSelvf\u00f8lgelig havde de fundet en l\u00f8sning.
\nDet var allerede en gammel annonce.
\nHvad ville hun kunne give de b\u00f8rn?
\nHvis man alligevel ikke orkede det, var det vel ikke til at komme ud af igen!<\/p>\n

Hun havde til sin egen irritation – og overraskelse ikke kunnet slippe tanken.
\nHun havde heller ikke kunnet handle p\u00e5 den.
\nIndtil en fredag eftermiddag i september.
\nHun havde spontant ringet familien op.
\nSagde hun havde haft annoncen klippet ud – og lige var faldet over den igen.
\nVille bare h\u00f8re, selv om de selvf\u00f8lgelig nok for l\u00e6ngst havde fundet en l\u00f8sning!<\/p>\n

Det havde de.
\nMen kun en midlertidig.
\nS\u00e5 de havde m\u00f8dt hinanden.
\nF\u00f8rst hjemme hos familien – s\u00e5 hos hende.
\nDe havde lavet en aftale.
\nMen lad os sige, at den er forel\u00f8big, havde hun sagt.
\nS\u00e5 kan begge parter evaluere, om det fungerer.<\/p>\n

Det gjorde det.
\nHun passede b\u00f8rnene ca. hver tredje weekend.
\nNogle gange hjemme hos hende – nogle gange hos dem.
\nEn aften skulle for\u00e6ldrene til m\u00f8de p\u00e5 skolen, s\u00e5 tog hun over til b\u00f8rnene imens.
\nKom da og spis med f\u00f8rst, ringede moren og sagde.<\/p>\n

En dag l\u00e5 der en invitation til bedstefor\u00e6ldredag i b\u00f8rnehaven.
\nI februar havde hun ikke kunnet passe b\u00f8rnene,
\nda hun var p\u00e5 rejse med \u00a0en gammel kollega.
\nB\u00f8rnene havde h\u00e6ngt hendes postkort op p\u00e5 k\u00f8leskabet – og sagt at
\ndet var meget flottere end en SMS!<\/p>\n

Hun vidste egentligt ikke, hvorn\u00e5r det var sket.
\nDet var vel n\u00e6rmest gradvist, t\u00e6nkte hun.
\nAt den kv\u00e6lende fornemmelse af at leve i et afviklet liv havde \u00e6ndret sig.
\nVar det tilknytningen og samv\u00e6ret med de to b\u00f8rn,
\nsom hun virkelig var kommet\u00a0til at holde af?
\nJa – det havde helt sikkert spillet ind.<\/p>\n

Men m\u00e5ske var det lige s\u00e5 meget en ny gryende erkendelse –
\neller m\u00e5ske ligefrem en erfaring, t\u00e6nkte hun.
\nAt et liv per definition ikke kan v\u00e6re afviklet.
\nUanset \u00a0livssituation og omst\u00e6ndigheder vil der altid v\u00e6re mulighed
\nfor nye tanker,\u00a0nye handlinger, nye valg.<\/p>\n

Hjemme p\u00e5 k\u00f8kkenbordet l\u00e5 Lokalavisen.
\nDer var tegnet en stor r\u00f8d ring om omtalen af minikonfirmandernes
\nafslutningsgudstjeneste\u00a0palmel\u00f8rdag.
\nGudstjeneste i kirken – og bagefter kaffe i menighedshuset, stod der.
\nOg du kommer alts\u00e5 – havde pigen sagt!<\/p>\n

Salmen n\u00e6rmede sig sin afslutning.
\nB\u00f8rnene blev lidt urolige, da de gjorde sig klar til at g\u00e5 ud.
\nHun kunne ikke lade v\u00e6re med at smile, da hun m\u00e6rkede det:
\nHun gl\u00e6dede sig!<\/p>\n

Gak med det alt til ham, som d\u00f8de,
\nmen levende dig nu vil m\u00f8de!
\nO salig p\u00e5skemorgenstund
\nmed guld i mund!<\/em><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den anden annonce Kom hjerte, med hvad d\u00f8dt du har, hvad du med sorg til graven bar! Orglet brusede tonerne ud i det fyldte kirkerum. B\u00f8rnene stod p\u00e5 to r\u00e6kker og var klar til at g\u00e5 ud af kirken. Det var l\u00f8rdag f\u00f8r palmes\u00f8ndag. Minikonfirmanderne havde afslutningsgudstjeneste for deres familier og andre interesserede. De f\u00f8rste […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/lysstrejf.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1012"}],"collection":[{"href":"http:\/\/lysstrejf.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/lysstrejf.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/lysstrejf.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/lysstrejf.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1012"}],"version-history":[{"count":10,"href":"http:\/\/lysstrejf.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1012\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1028,"href":"http:\/\/lysstrejf.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1012\/revisions\/1028"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/lysstrejf.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1012"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}